Sælen er Bornholms ulv, siger Peter Haase fra Natur Bornholm med alle forbehold for antal og med tanke på at sælerne jo spiser fisk og ulvene får.
- Men vi har lånt en udstilling af Naturhistorisk Museum i Aarhus om ulven. Det har vi gjort, fordi det er en interessant parallel til et bornholmsk problem: Gråsælen. Derfor vil vi tilføje fakta og information om problematikken med sæler omkring Bornholm, siger Peter Haase fra Natur Bornholm.
Det anslås, at der er i omegnen af 30.000 sæler i Østersøen i øjeblikket - nogle tal skyder på langt flere.
Det har store konsekvenser for fiskerne, der mener, at sælerne både spiser og skræmmer fiskene væk fra de bornholmske kyster.
Udstillingen vil begynde i maj-måned hos Natur Bornholm.