Danmarks næste justitsminister hedder Søren Pind.
Det fremgår af den ministerliste, som kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen netop har lagt på Facebook.
Søren Pind er et af i alt 17 navne på Lars Løkkes ministerhold.
Pind har godt et halvandet års ministererfaring fra februar 2010 til oktober 2011, hvor han dels var udviklingsminister og dels integrationsminister.
På en anden tung ministerpost finder man nyvalgte Carl Holst, der bliver forsvarsminister samt minister for nordisk samarbejde.
Ingen Gade - ingen PC
Der bliver til gengæld ikke plads til hverken Søren Gade eller Peter Christensen i Lars Løkke Rasmussens regering.
Gade fik et godt valg i Nordjylland, og var med sin erfaring som forsvarsminister spået gode chancer for at blive minister igen.
Det samme var Peter Christensen, tidligere skatteminister. Han opnåede imidlertid ikke valg og er heller ikke kommet med på det nye ministerhold.
Se alle de nye ministre her:
- •
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
- •
Finansminister Claus Hjort Frederiksen
- •
Udenrigsminister Kristian Jensen
- •
Kulturminister og kirkeminister Bertel Haarder
- •
Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt
- •
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen
- •
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen
- •
Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg
- •
Social- og indenrigsminister Karen Ellemann
- •
Justitsminister Søren Pind
- •
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt
- •
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
- •
Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde
- •
Skatteminister Karsten Lauritzen
- •
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen
- •
Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde Carl Holst
- •
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen