Løkke arbejder uden deadline

I Danmark er der ingen øvre grænse for, hvor længe efter et valg en ny regering skal stå klar.

Lars Løkke Rasmussen (V) er blevet udpeget som kongelig undersøger og skal forsøge at sætte en flertalsregering sammen. (Foto: © Søren Bidstrup, Scanpix)

Lars Løkke Rasmussen (V) har taget hul på arbejdet med at danne en regering efter folketingsvalget i torsdags.

Fredag blev han udpeget som kongelig undersøger og undersøger nu mulighederne for at danne en borgerlig flertalsregering bestående af de fire borgerlige partier.

Indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at det vil lade sig gøre, hvilket i så fald vil kræve en ny dronningerunde. Lykkes det heller ikke i anden omgang, kræver det endnu en dronningerunde, og sådan fortsætter det.

Men hvor lang tid kan han egentligt bruge, før han skal præsentere en regering?

Hurtige regeringsdannelser

Svaret er: Så længe det kræves.

I Danmark er der nemlig ingen deadline for, hvor lang tid efter et valg en ny regering skal præsenteres. Principielt kan arbejdet med at danne en regering altså fortsætte i det uendelige.

- Men det er ikke noget, som vi har tradition for i Danmark, hvor det altid går ret stærkt med at danne regering, forklarer Flemming Juul Christiansen, lektor på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter (RUC).

Den længste periode for en regeringsdannelse var tilbage i 1988, hvor Poul Schlüter (K) måtte igennem fire dronningerunder, før han kunne præsentere sin regering.

Kan miste undersøgerrolle

Selvom Lars Løkke Rasmussen er udpeget som kongelig undersøger, betyder det ikke, at han per automatik er det, til en ny regering er klar.

Hver gang, der skal være en ny dronningerunde, skal alle partierne nemlig igen forbi dronningen og pege på den, som, de mener, skal lede arbejdet.

Det vil sige, at Løkke reelt vil kunne blive vippet af pinden, hvis flertallet pludselig peger på en anden.

Før finanslovsforslaget

Selvom der altså ikke officielt er nogen bagkant på arbejdet med at finde en regering, må man antage, at den for Lars Løkke Rasmussen hedder 1. september.

Det vurderer Flemming Juul Christiansen.

Regeringens finanslovsforslag skal nemlig præsenteres af regeringen senest 1. september.

Da Helle Thorning-Schmidt (S) og den øvrige regering fortsætter på deres poster frem til en ny regering kommer på banen, vil det i så fald være Bjarne Corydon (S), der skal præsentere lovforslaget, selvom rød blok egentlig ikke har et flertal.