Dansk Folkeparti har i valgkampen gjort meget ud af at markere, at danskerne 'ved, hvad partiet står for'.
Det er mundet ud i fire hovedkrav til de igangværende forhandlinger med den kongelige undersøger, Lars Løkke Rasmussen: Øget grænsekontrol, stramning af flygtninge- og indvandrerpolitikken, en ny kurs i EU og vækst i den offentlige sektor på op til 0,8 procent.
Men det ligger langt fra de krav, som Venstre er gået til valg på.
- Lars Løkke Rasmussen har blandt andet sagt, at han ikke kommer til at være chef for en regering, der præsterer højere vækst i den offentlige sektor end den tidligere regering, siger Uffe Tang, DR's politiske redaktør.
Selvom der på papiret er flere punkter, hvor Dansk Folkeparti og Venstre er uenige, så skal de nok finde ud af det, vurderer Uffe Tang.
- I forhold til den offentlige vækst så bliver det sikkert sådan noget med at sige, at så må man vækste et andet sted fra.
Både V og DF vil stramme opVenstre deler faktisk holdning med Dansk Folkepartis ønske om at stramme flygtninge- og indvandrerpolitikken - til en vis grad.
- Venstre vil rulle alt tilbage på det område til 2011-niveau. Alt det, regeringen har lavet om, vil de rulle tilbage, siger Uffe Tang.
Men der kan opstå problemer, hvis Dansk Folkeparti udnytter den nyvundne selvtillid.
- Hvis DF holder fast på at stramme reglerne til en grad, der bryder internationale konventioner, så bliver det svært for Venstre at følge med.
EU kan spænde ben
DF ønsker som bekendt også at skærpe grænsekontrollen.
- Men der kommer nogle helt naturlige skæringspunkter med EU i forhold til, hvad man kan og ikke kan, siger Uffe Tang.
En ting har Dansk Folkeparti dog allerede droppet som ultimativt krav.
- Den demonstrative grænsebom, som de turnerede med (under valgkampen, red.), den har de forstået ikke bliver til noget. Så nu er DF villige til at indføre intelligente grænsebomme i stedet, siger han.
DF og V er enige om genforhandlinger med EU
I forhold til EU er det mest problematiske retsforbeholdet. Hvis de skal blive enige om det, så adresserer de nok i regeringsgrundlaget (hvis de to partier ender i regering sammen, red.), at de to partier er uenige på området. Så kan man tage det op til afstemning og lade danskerne bestemme.
- Det burde egentlig heller ikke være det store knudepunkt mellem de to partier, siger Uffe Tang, der peger på, at begge partier er enige om at gå briternes vej i forhold til at støtte op om Storbritanniens ønske om genforhandlinger med EU om fortsat medlemskab.
- Og det kan man bruge som grundlag for en fælles EU-politik, hvis partierne ender i regering sammen, siger han.
Han vurderer, at udfordringerne kommer an på, hvor vedholdende Dansk Folkeparti kommer til at være på de forskellige krav.
- Meget af det ser besværligt ud, men alle forskelligheder mellem de to partier er til at løse, siger han.
Lars Løkke foreløbig mandat til at forsøge at danne en flertalsregering med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Hvis det ikke lykkedes, så må alle ni partier en tur til dronningen igen, hvorefter han får et andet mandat til at danne regering på.