Nye tal fra DR's Databaseredaktion viser, at der blev brugt 5.245 kroner mindre på ældrepleje per ældre over 65 år i 2014 end der gjorde i 2008 - hvis man inkluderer ældremilliarden fra 2014.
Men hvordan er vi nået frem til dette tal?
Når man skal regne ud, hvor meget landets kommuner har brugt på et bestemt område, bruges normalt de kommunale nøgletal på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside. Det er de tal, som kommunerne selv indberetter.
Kommunerne bogfører imidlertid udgifter til ældre på samme konti som visse handicapudgifter. Det er derfor ikke muligt ud fra de kommunale nøgletal at se, hvor meget kommunerne samlet bruger alene på ældre.
Renset for andre udgifter end ældre
Kommunernes Landsforening (KL), Finansministeriet og Socialministeriet har imidlertid gennem flere år brugt en teknisk nøgle, der skønsmæssigt trækker handicapudgifterne fra, så man har de omtrentlige rene ældreudgifter tilbage.
På basis af tal fra Danmarks Statistik og ved brug af den tekniske nøgle har KL trukket de skønsmæssige handicapudgifter ud, så vi år for år har de omtrentlige rene ældreudgifter fra 2008 til 2015. Alle tal fra 2008 til 2014 er regnskabstal. 2015-tal er naturligvis kun budgettal.
Samtlige tal er løn- og pristalsregulerede efter indeks 2015, så de er direkte sammenlignelige.
Samtidig har KL korrigeret tallene for ekstraopgaver, som kommunerne måtte være pålagt og som de har fået ekstra statslige midler til. Det kaldes at opgavekorrigere.
DR`s Databaseredaktion har derefter divideret kommunernes samlede forbrug på ældre et givent år med antallet af ældre over 65 det samme år. Så har vi tallet for, hvor meget kommunerne har brugt pr. ældre over 65 - år for år.
Såvel Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Ældre Sagen samt KL bekræfter overfor DR's Databaseredaktion, at denne udregningsmetode giver det bedst mulige billede af, hvor mange penge kommunerne reelt bruger på ældrepleje.
Ældremilliarden er regnet med
Derefter har vi indregnet ældremilliarden, som regeringen gav kommunerne i 2014 og 2015. Vi har valgt at indregne hele milliarden som penge brugt på de ældre, selv om kun en del af pengene er brugt på "varme hænder" i ældreplejen.
En del af pengene er således brugt på for eksempel efteruddannelse af personalet og tekniske hjælpemidler, men ud fra en vurdering af, at pengene alligevel på sigt kommer de ældre til gode, har vi altså indregnet hele milliarden i kommunernes forbrug på ældre i årene 2014 og 2015.