‘Unge på landet skal køre på knallert tidligere’, lød et forslag tilbage i 2010, og i maj måned lancerede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) en udkantspakke.
Alt sammen tiltag for at skabe vækst og muligheder i det såkaldte ‘Udkantsdanmark’.
Her kan du få et overblik over den danske udkant.
Hvad er Udkantsdanmark?
Den Danske Ordbog beskriver ‘Udkantsdanmark’ eller ‘Udkantdanmark’ som:
- Områder af Danmark, der ligger langt fra større byer, og som er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet.
Fødevareministeriet deler Danmarks 98 kommuner op i fire kategorier. 35 af danske kommuner er bykommuner. 16 kommuner er såkaldte yderkommuner, deriblandt Bornholm, Skive og Lolland.
De 16 er udpeget ud fra kriterier om lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling.
Hvor mange bor i udkanten?
12,3 procent af befolkningen bor i landdistrikter, og ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik falder antallet af danskere løbende i de små byer og landdistrikter.
Mens Danmarks befolkning forventes at stige med 4,4 procent de næste 10 år, forventes Læsø, Lolland og Bornholm at få et større fald i befolkningstallet.
- I byen København forventes en stigning i folketallet på 17 pct., mens der for Bornholm forventes et fald på 9 pct. og et fald på 2 pct. for Vest- og Sydsjælland, skriver Danmarks Statistik.
Hvordan er økonomien?
Danske familiers indkomster er højere i hovedstadsområdet.
I 2013 havde en dansk familie i gennemsnit en disponibel indkomst på 230.000 kroner. Lavest på indkomst ligger Langeland, hvor en gennemsnitlig familie har en indkomst på 199.000 kroner.
Det skriver Danmarks Statistik.
Et eksempel er, at BNP pr. indbygger i hovedstaden i 2013 lå 25 procent over landsgennemsnittet. Tilsvarende lå hele Sjællands BNP pr. indbygger 30 procent under landsgennemsnittet. Pendlernes indkomst tæller i den kommune, som de arbejder i.
Hvordan er uddannelsesniveauet?
Ifølge et specialudtræk fra Danmarks Statistik, som DRs Undersøgende Databaseredaktion har analyseret, er andelen af de højest uddannede danskere størst i og omkring København, Odense, Kolding, Aarhus, Horsens og Aalborg.
Andelen af unge mellem 25 og 29 år, som kun har en folkeskoleuddannelse, steget siden 2011 i halvdelen af de danske kommuner.
Ifølge kommunalforsker Kurt Houlberg er tendensen stærkest i landkommunerne, for når unge rejser ud for at tage en videregående uddannelse, vender de sjældent hjem igen. Konsekvenserne er, at det bliver sværere at tiltrække virksomheder og skaffe arbejdskraft.
For blot en måned siden viste en analyse fra KL, at hver femte akademiker i Københavnsområdet er overkvalificeret til sin stilling. Et problem, som man i mindre grad finder i yderområder.