#DRdinstemme: Skal vi lade Danmarks yderområder dø?

Flere og flere flytter til de store byområder i Danmark. Deltag i debatten om, hvordan vi ændrer udviklingen - og om vi skal?

De store byer i Danmark vokser, mens yderområderne langsomt bliver tømt: både for indbyggere, for arbejdspladser, uddannelse og velfærd.

Flere kommuner kæmper for at standse den udvikling og endda spole den tilbage. Andre, eksempelvis Dansk Erhverv, synes, at udviklingen er i orden. For Danmark er uanset hvad et lille land.

Men skal vi lade yderområderne dø hen, skal vi genoplive dem, eller hvad synes du, der skal gøres?

Deltag i debatten nu og 17.30

Kom med din mening i kommentarfeltet ovenfor eller på #DRdinstemme, og se med her på siden klokken 17.30, hvor vi sender direkte debat om Danmarks yderområder fra Folkemødet på Bornholm.

Vi vil gerne høre, hvad du synes, uanset hvor du bor. Måske er du selv fra "udkantsdanmark" og er flyttet til en af de større byer? Måske bor du i et yderområde, men har du så en smertegrænse for, hvor længe du vil blive? Måske er du bare storbyborger og godt tilfreds med det?

Du må også meget gerne sende os en video med dig selv og din mening på drdinstemme@dr.dk eller via DR Nyheders Facebook-side.