Skal landets næste statsminister hedde Helle Thorning-Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V)?
Det er det spørgsmål, alle vælgere i bund og grund skal tage stilling til, når de begiver sig ned til stemmeurnerne senere på måneden.
Selv om der er ti partier og en håndfuld løsgængere på stemmesedlen, er dansk politik siden årtusindeskiftet i høj grad blevet en kamp mellem to “præsidentkandidater”.
Men det er helt uundgåeligt, mener Socialdemokraternes grand old man, Mogens Lykketoft.
- Alle partier placerer sig i dag bag enten den ene eller den anden statsministerkandidat, og det er med til at gøre folketingsvalget til et præsidentvalg. Det er sådan, medierne og folket oplever det. Og det er jo også sådan, det i meget høj grad er blevet, siger Mogens Lykketoft, der har været aktiv i dansk politik siden 1981. Uklart med statsministerkandidater
Mogens Lykketoft kommer til at figurere på stemmesedlen den 18. juni - for 12. gang.
Han påpeger, at det før 1990‘erne var knapt så indlysende, at det var to partiledere, valget reelt handlede om.
- Der var en lang periode, hvor Socialdemokraterne mere entydigt dominerede dansk politik, hvor det var aldeles uklart, hvilket borgerligt parti som ville komme til at så i spidsen for en borgerlig regering, siger han og peger på den regering, Venstre, De Konservative og De Radikale dannede i 1968.
Her blev det noget overraskende den radikale Hilmar Baunsgaard, som blev statsminister for koalitionen.
- Og det var også overraskende for mange, at det var den konservative Poul Schlüter og ikke Venstres daværende formand, Henning Christophersen, der blevet statsminister i 1982 efter Anker Jørgensen (S), siger han. Mere fokus på politik i dag
Mogens Lykketoft har selv prøvet at være en af “præsidentkandidaterne.”
Det var i valgkampen i 2005, hvor han som Socialdemokraternes formand skulle prøve at fravriste nøglerne til Statsministeriet fra Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen.
Det lykkedes dog ikke, og han overlod efterfølgende formandsposten til partiets nuværende leder, Helle Thorning-Schmidt.
Dengang oplevede Mogens Lykketoft, at medierne i høj grad havde fokus på hans person og meningsmålingerne - men ikke så meget på den konkrete politik.
Sådan er det ikke i dag, vurderer han.
- Men det er klart, at personerne stadigvæk betyder meget, siger han. Fint med meget fokus
Ifølge Lars Bille, lektor emeritus ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i dansk politisk historie, er de danske præsidentvalgkampe “et fremmedlegeme”, som er blevet importeret fra lande som USA og Storbritannien.
Derudover er de ifølge Lars Bille med til at forsimple det politiske billede herhjemme, hvor der netop er 10 forskellige partier på stemmesedlen, og hvor størstedelen af politikken bliver lavet på tværs af blokkene.
Mogens Lykketoft har dog svært ved at sige, om præsidentvalgs-udviklingen har været god eller skidt for dansk politik.
Han meget dog ikke, medierne har for meget fokus på de to spidskandidater i valgkampen.
- I sidste ende er det jo relevant, hvem der bliver statsminister. Og de partier, der bakker op om den ene eller den anden, må jo også blive bedømt ud fra det, siger han.