Når 12.000 flygtninge fordeles over hele landet i år, så sker det for sjældent med et blik til, hvilke job der er ledige i kommunerne - og hvad flygtningene allerede kan.
Det viser en rapport fra Rigsrevisionen tidligere i år, som DR Nyheder har fået aktindsigt i. Her har Udlændingestyrelsen kun i én ud af 66 undersøgte sager taget hensyn til at matche kommunens ønske om uddannelsesbaggrund med de fordelte flygtningens kompetencer.
Samme kritik kommer fra flere borgmestre og beskæftigelseschefer i de kommuner, der ønsker flygtningene. Det viser en rundringning, DR Nyheder har foretaget.
Ønskesedler til flygtninge
Når danske flygtninge får tildelt asyl bliver de sluset ud asylcentrene og sendt til en dansk kommune, som skal tage sig af flygtningen de næste tre år i et integrationsprogram.
Det er Udlændingestyrelsen, som står for at fordele flygtningene til de danske kommuner, og det bør ske på baggrund af et visitationsskema - en slags ønskeseddel - til Udlændingestyrelsen, hvor de blandt andet beder om at få flygtninge med specifikke faglige evner.
Selv om flere kommuner efterspørger flygtninge med kompetencer indenfor så forskellige fag som sundhedspleje, håndværk, industri, fødevarer, landbrug og logistik, så bliver disse ønskesedler ifølge flere kritikere dog stort set aldrig brugt til at placere flygtningene i en kommune, hvor de kan få et job.
Ingeniører ryger til forkerte kommuner
Et eksempel er Slagelse Kommune. Her har kommunen blandt andet efterspurgt ingeniører fra Udlændingestyrelsen til at udfylde huller i deres arbejdsstyrke.
- Men indtil videre har vi ikke rigtig fået flygtninge, der matcher noget af det, vi ønsker os, siger jobcenterchef Torben Bahn Petersen.
På Lolland derimod er situationen den modsatte. Her har kommunen for nylig modtaget to flygtninge, der er ingeniører, selv om kommunen slet ikke har ønsket det.
Og da der er mangel på arbejde for ingeniører på Lolland, går de to flygtninge nu uden arbejde eller aktuel virksomhedspraktik.
Mangler også sundhedspersonale
Derfor undrer Torben Bahn Petersen fra Slagelse sig over, hvorfor ingeniørerne er endt på Lolland og ikke hos ham i Slagelse.
- Jeg ville jo gerne have, at vi fik nogen. Vi har en lang række industrier her i området, der gerne vil have ingeniører, siger han.
Ud over ingeniører har Slagelse blandt andet også efterspurgt sundhedspersonale, da kommunen skal til at åbne et nyt psykiatrisk sygehus og dermed besætte over 1.200 nye stillinger.
Heller ikke inden for det område er kommunen blevet tildelt nogen flygtninge, der kan gå ind og passe et arbejde.
Lav ledighed øger integrationen
Ifølge forsker i flygtninge og arbejdsmarked på Aarhus Universitet, Anna Piil Damm, så kan en tidlig jobindsats i kommuner med lav ledighed ellers have afgørende betydning for, om flygtninge bliver godt integreret i det danske samfund eller ej.
- Vi kan se fra vores forskning, at det hjælper integrationen på vej, hvis der er lav arbejdsløshed i kommunen, man bliver boligplaceret i.
- Nogle områder er bedre til at løfte opgaven med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet, og det er især de områder, der har lav ledighed, siger hun.
Dansk Flygtningehjælp: De kender dem ikke godt nok
Ifølge Dansk Flygtningehjælp så skal en stor del af forklaringen på, at alt for få flygtninge parres med et job, findes hos Udlændingestyrelsen.
Det er allerede, når Udlændingestyrelsen har fat i den enkelte flygtning, at indsatsen burde starte.
- Jeg mener ikke, at Udlændingestyrelsen kender flygtningene godt nok til at kunne placere dem ud fra deres evner, siger generalsekretær, Andreas Kamm.
Nyt system
Det får nu Dansk Flygtningehjælp til at kræve, at hele systemet bag fordelingen af flygtninge laves om.
- Vi har peget meget direkte på, at man burde bruge mere tid på et match mellem de ankomne flygtninge og kommunernes profil, siger Andreas Kamm.
Han mener, at kommunerne kender sig selv så godt, at de ved hvordan deres eget arbejdsmarked ser ud. Og den ekspertise skal udnyttes bedre til at placere flygtningene i de rette kommuner, hvor der rent faktisk er job at komme efter.
- Der skal etableres en profil på hver enkelt flygtning, der gør, at vi kan sige: Du er blikkenslager, så du skal derhen, hvor der er brug for blikkenslagere. Og selv om du ikke lige kan få job i morgen, fordi du skal lære nogle ting inden, så er der rigtig gode muligheder på sigt, så der sender vi dig hen, siger Andreas Kamm.
Udlændingestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til DR Nyheder, at de så vidt muligt forsøger at imødekomme kommunernes individuelle ønsker, men at det ikke altid kan lade sig gøre.