Du bliver forført af kandidater på tv

TV er det stærkeste medie, når kandidaterne skal overbevise dig om at stemme på dem.

Nytter det at købe store avis-annoncer, når kandidater og partier skal tiltrække vælgere? Ja, siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet. Men tv-tid er vigtigst, lyder det fra ham. (Foto: © Keld Navntoft, Scanpix)

Det flyver rundt med personer, partier og politiske budskaber i aviserne, på hjemmesiderne, på sociale medier, på gaden, i lygtepælen og i fjernsynet.

Men hvad virker egentlig bedst, når de enkelte kandidater skal overbevise dig om, at du skal stemme på dem til folketingsvalget den 18. juni?

Det har valgforskere fra Københavns Universitet undersøgt på baggrund af data fra folketingsvalget i 2011.

Kandidater skal gå efter tv-tid

Kandidaterne bør prioritere og satse på at komme i fjernsynet.

- Den vigtigste faktor for at få personlige stemmer er at komme i TV og være synlig over for vælgerne, siger valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

Det gælder både lokal-tv og nationale programmer - uanset om det er nyhedsprogrammer, debatter eller blødere stof.

- Vælgerne er passive og åbne, når de ser tv. Derfor kan kandidaterne let ramme vælgerne med deres budskab her, siger han.

Samtidig sidder der mange vælgere foran fjernsynet.

- Flere af dem er unge og tvivlere, og de er lettest for politikerne at påvirke, uddyber han.

Avis-annoncer gør en forskel

Store avis-annoncer med partilederne ser også ud til at gøre en forskel.

De kan være med til at trække stemmer til partiet og til den kandidat, der er med i annoncerne. Særligt når de annoncerer massivt i flere aviser og over flere dage, virker det godt.

- Vi får det samme ansigt i hovedet igen og igen. Kandidaten er synlig, og det betyder noget, siger Kasper Møller Hansen.

Når det nu ikke er let at købe sig til tv-tid i Danmark, så er annoncerne et godt alternativ, lyder det fra valgforskeren.

Valgplakaten er vigtig

Selvom valgplakaten er et gammel kampagne-fif, så betyder den stadig noget i forhold til at rykke stemmer.

- Når vælgerne kører rundt i byerne, så møder vi kandidaternes ansigter igen og igen. Vi er passive, når det sker. Derfor virker valgplakaten stadig, forklarer valgforskeren fra Københavns Universitet.

Vælg valgmødet med de unge

Hvis kandidaterne deltager i valgmøder, skal de prioritere valgmødet på gymnasiet frem for valgmødet på plejehjemmet, siger valgforskeren.

Det er der, de unge er, og det er de unge vælgere, der er nemmest at påvirke, siger Kasper Møller Hansen.

Spektakulære events kan også være med til at rykke stemmer, hvis de ellers rammer rigtigt.

Valgforskeren nævner her, hvordan flere Venstre-politikere under sidste valg krævede penge ind på det sted, hvor de røde partier planlage at lægge betalingsringen.

- Sådanne nogle events kan også give noget. Særligt hvis de kommer i fjernsynet efterfølgende, siger Kasper Møller Hansen.

Vigtige kandidat-tests

De forskellige kandidattests, som medierne tilbyder, spiller også ind på, hvor vælgerne sætter deres kryds. Også selvom det ofte er kandidater fra samme parti, der kæmper om vælgernes stemme her.

Grunden er, at vælgerne har paraderne nede, når de tager en kandidattest.

- Vi ved ikke, hvor vi ender, når vi tager en test, forklarer han.

Derfor er det en god idé, at partiernes kandidater gør noget ud af at være til stede på en ordentlig måde i de her tests, lyder det fra Kasper Møller Hansen.

Overvej de sociale medier

Sociale medier spiller en mindre rolle, end folk går og tror.

- Sociale medier som Facebook er osteklokker, hvor kandidaterne kun rammer de grupper, der i forvejen er enige i kandidatens budskab, siger Kasper Møller Hansen.

Partierne og kandidaterne kan dog ikke undlade at være til stede på de sociale medier, for det er der, tvivlerne og de unge er. 

Selvom det ikke ser ud til, at kandidaternes tilstedeværelse på sociale medier rykker mange stemmer, så kan der være undtagelser, lyder det fra valgforskeren.

Kasper Møller Hansen peger her på den succes, det socialdemokratiske folketingsmedlem Jeppe Bruus havde med budskabet 'Jeg stemmer nej til at sætte børn i fængsel'. Det gjorde han som svar på, at flere højreorienterede politikere foreslog at sætte den kriminelle lavalder ned fra 15 til 12 år. 

Drop læserbreve og dør-til-dør

Ifølge Kasper Møller Hansen skal kandidater ikke bruge tid og penge på læserbreve i en valgkamp.

- Vælgere læser kun læserbreve fra folk, de i forvejen er enige med. De flytter ikke stemmer, siger han.

Han siger også, at det er svært at se en effekt af dør-til-dør-kampagner, som ellers var meget populært at tale om ved sidste valg.

- Det giver ikke mange stemmer, hvis kandidater bare smider en flyer ind ad brevsprækken, lyder det fra valgforskeren.

Men igen er der undtagelser.

- Hvis kandidaten er god til at gå fra dør til dør og tale med mange forskellige folk, så kan det godt være en god idé for ham at gøre det, tilføjer Kasper Møller Hansen.