- Det skal ikke være økonomien, der styrer, hvilken medicin man får som patient.
Det mener Claus Bjørnsten, som kan konstatere, at han er kræftfri efter en ti år lang kamp mod modermærkekræft. For ham var det en dyr medicin til 800.000 kroner om året, der virkede, som han har fået det sidste halvandet år.
- Det er umuligt at sætte ord på, at jeg i dag kan være far for mine børn og mand for min kone. Alt sammen på grund af, at jeg har fået noget medicin, som har virket.
Politikerne skal ind i kampen
Begge statsministerkandidater har sagt, at der ikke skal prioriteres, når det gælder den dyre medicin. Det er Claus Bjørnsten enig i.
Han synes dog, at det er fint, at debatten bliver rejst. Der skal nemlig være et større fokus på at forsøge at reducere omkostninger på medicin.
- Politikerne må finde en måde at forhandle sig til bedre priser på med producenterne. Det kan hjælpe på, at hospitalsdirektøren ikke bliver nødt til at skære lige så meget i personale, siger han.
Han vil gerne undgå, at Danmark kopierer den engelske model. Her følger de et prioriteringssystem, hvor de kigger på om effekten af medicinen stemmer overens med, hvor meget den koster.
Det handler om håb
Hvis Danmark begynder at lave et lignende prioriteringssystem frygter han nemlig, at det kan have store konsekvenser for patienterne.
Han mener, at man tager håbet fra de syge, hvis man ikke tilbyder dem den medicin, som vil virke bedst. Blot fordi den er dyrere end det mindre effektive alternativ.
- Vi kræftpatienter lever på en bølge af håb om, at den næste behandling er den, der vil holde os i live. Så hvis man fjerner håbet, så fratager man noget fundamentalt i patienters kamp mod kræft.
Det er de øgede udgifter til medicin på sygehuse, der har været med til at skubbe gang i debatten om prioritering i medicin.
Herunder ser du et screenshot af grafik over hospitalernes stigende udgifter til medicin. Se den fulde grafik og læs mere her.