Skal man prioritere livsforlængende - men dyr - medicin til få patienter, når det risikerer at gå ud over mange andre?
Det er politikerne nødt til at tage stilling til, og det kan ikke gå hurtigt nok, lyder opråbet fra 18 ud af 20 hospitalsdirektører i en rundspørge, som DR Nyheder har foretaget.
Prisen på sygehusmedicin stiger år for år, og efterhånden sluger medicinudgifterne en så stor del af sygehusenes budgetter, at det har direkte konsekvenser for kvaliteten på hospitalerne.
- I takt med, at udgifterne til medicin stiger, bliver vi presset på vores samlede udgifter på hospitalet, og det betyder, at vi i øjeblikket er i gang med en sparerunde, hvor vi skal finde omkring 30 millioner, siger Kristian Antonsen, som er vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og fortsætter:
- De besparelser kan vi kun lægge på personaleudgifter, og det er klart, at hver eneste gang vi reducerer på personalet, så er der en risiko for, at det går ud over patienten.
Går ud over patienterne uanset
Det er især nye biologiske lægemidler, der presser sygehusenes budgetter. Prognoser fra Danske Regioner anslår, at udgifterne til sygehusmedicin vil stige fra omkring otte milliarder i år til godt 13 milliarder i 2020.
Flertallet på Christiansborg, der sætter rammerne for det danske sundhedsvæsen, har hidtil ment, at al medicin med dokumenteret effekt skal gives til patienterne. Men professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg fra KORA, mener ikke, at det er en holdbar løsning.
Ligesom 18 af de adspurgte hospitalsdirektører mener han, at politikerne er nødt til at tage stilling til, om den dyre medicin er prisen værd. Det er nemlig langt fra alle dyre lægemidler, der har lige god effekt, siger han.
- Det går faktisk mere alvorligt ud over patienterne, hvis man ikke prioriterer. Vi risikerer store skævvridninger mellem patientgrupperne, hvis det er op til det enkelte sygehus at prioritere, hvilken medicin der er råd til, siger Jakob Kjellberg.
"S og R's 15 milliarder er langt fra nok"
I en tv-duel på TV2 søndag aften lød det fra de to statsministerkandidater, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke, at der - ligesom i dag - heller ikke fremover skal prioriteres i de medicinudgifter, som i øjeblikket farer i vejret.
Og det vækker bekymring på hospitalerne:
- Jeg er temmelig bekymret, og jeg synes, vi har brug for en mere fokuseret debat om det her, i stedet for bare at sige, at vi har råd til alt, for det regnestykke går simpelthen ikke op, siger Kristian Antonsen.
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har i deres valgoplæg meldt ud, at de vil tilføre sundhedsvæsenet 15 milliarder kroner mere frem mod 2020 for at øge velfærden. Men det beløb vil ikke gøre nogen forskel, vurderer sundhedsøkonomen Jakob Kjellberg. Milliarderne vil blot blive 'ædt' op af de øgede medicinudgifter.
- De 15 milliarder kan godt dække omkostningerne til ny medicin, men kun lige. Der vil ikke være penge til nogen løft andre steder, siger han.
I rundspørgen svarer ni ud af 20 hospitalsdirektører, at løsningen kunne være at etablere et prioriteringsinstitut, som man har gjort i England. Altså et uafhængigt råd, som blandt andet skal vurdere, om nye lægemidler er pengene værd.
Hele dagen sætter DR og TV Avisen fokus på medicinudgifter, og vi vil gerne høre din mening. Lav en video med din kommentar til, hvorvidt du mener, at alle skal behandles for enhver pris, og læg den på DR Nyheders facebookside. Eller brug hashtagget #DRdinstemme. Se mere i videoen herunder.