I gamle dage skulle man læse avisernes debatsider for at danne sig et overblik over dagens debatemner, stemningen i dagens kronik eller reaktionerne fra borgernes læserbreve. I dag forgår en stor del af den politiske debat i fragmenter knyttet til forskellige medier online.
Nogle borgere kommenterer blogs eller skriver indlæg på traditionelle mediers hjemmesider, andre tager tråden direkte i chatforums, på væggen tilhørende en bestemt politiker eller en organisation. At danne sig et fuldstændigt overblik over debatten om et politisk emne, er som at prøve at samle sand med en si.
Men i anledning af det forestående folketingsvalg har DR Nyheder sat sig for, at vise, hvordan dialogen mellem borgere og politikere på Facebook udspiller sig. Dermed håber vi at give et indblik i en del af den fragmenterede politiske debat, og gå bag om tendenserne på Facebook.
Kort om metode
DR's Undersøgende Databaseredaktion har analyseret den politiske debat på Facebook siden seneste folketingsvalg i 2008.
På baggrund af et omfattende datasæt om den politiske aktivitet på Facebook er mere end 2.600.000 kommentarer og mere end 18.000.000 ’likes’ blevet analyseret.
På baggrund af næsten 1,8 millioner brugeres aktivitet beskriver vi bevægelser i det politiske landskab på Facebook. Data er indsamlet siden 2008 og frem til valgudskrivelsen.
Ingen individuel behandling
Ingen individuelle kommentarer eller ’likes’ fra borgere, der ikke er folkevalgt eller opstillet til folketinget, fremhæves.
Vi analyserer politikernes aktivitet individuelt og grupperet, mens ’almindelige borgeres’ aktivitet kun analyseres med afsæt i data, der er offentlig tilgængeligt og behandles i anonymiseret form.
Her kan du læse lidt om hvordan vi forsøger at skabe overblik og indblik, og ikke mindst hvilke begrænsninger metoden indeholder.
Hvem er egentlig på Facebook?
Knap syv ud af 10 danskere havde i 2014 en profil på en social tjeneste. Og blandt dem har 95 procent i alderen 16-89, der bruger sociale netværkstjenester, en profil på Facebook, viser tal fra Danmarks Statistik.
For landets folkevalgte er Facebook også blevet en platform, der bruges til at formidle budskaber, komme i dialog med vælgere og med andre politikere.
På Christiansborg er det cirka 130 af de 179 folketingsmedlemmer, der i april 2015 har et åbent site på Facebook, hvor alle kan se budskaberne og debattere eller ’like’.
Indsamlede informationer
DR’s Undersøgende Databaseredaktion har i samarbejde med sociologistuderende Snorre Ralund og Frederik Fabricius Smitt fra Soda Analytics indsamlet og bearbejdet data fra politikernes åbne sites på Facebook.
Målet er få et indblik i og overblik over forskellige debatter, der udfoldes på Facebook.
Vi har indsamlet data i form af information om posts, kommentarer, likes og trafik fra alle de folkevalgte og alle kandidater til Folketinget, der har såkaldte åbne pages på Facebook.
Det vil sige, at politikere og kandidater, der enten ikke er på Facebook eller som har valgt at kommunikere fra lukkede profiler (sådan som langt de fleste almindelige borgere vælger) ikke er omfattet af denne analyse.
Vi indsamler løbende informationer fra disse sites.
Da ikke alle kandidater har valgt at oprette et site på Facebook, skal man i alle analyser baseret på dette datasæt være opmærksom på en vis skævvridning i forhold til repræsentation.
Derfor er det vigtigt at understrege, at data kun omhandler danskernes adfærd på Facebook, og ikke, hvordan de vil stemme til det kommende Folketingsvalg.
Data om Facebookbrugere indgår også
Foruden data om de folkevalgte og kandidaterne bygger datasættet også på aktivitet på Facebook fra 1,8 millioner danske Facebookbrugere.
Hver gang en profil har klikket ’like’ til en post på en kandidats site, eller valgt at kommentere på noget, som en politiker har lagt ud på sin profil, så lagres disse aktiviteter.
I den periode, vi analyserer, får vi adgang til enten én eller flere aktiviteter (likes og kommentarer) fra i alt cirka 1,8 millioner brugere.
Vi har imidlertid ikke gemt disse informationer i en form, der knytter aktiviteterne til private profiler. Vi kan således ikke sige at ”Hans Jensen fra Ålestrup” mener sådan og sådan.
Vi kan til gengæld se, at en række profiler har ment noget bestemt på et bestemt tidspunkt. Vi logger derfor oplysningerne i en form, der gør det muligt at lave ”masseanalyser”, men ikke studere individer (bortset fra politikerne der stiller oplysningerne åbent til rådighed).
DR’s Undersøgende Databaseredaktion har modtaget en godkendelse fra Facebook til denne form for indsamling.
Loyal følgere
Når vi definerer loyale følger og facebook-aktivister bruger vi facebook-brugerens ageren som et tegn på, hvem brugeren er tilhænger af.
Vi betragter ikke brugeren som værende fast tilhænger af Venstrefløjen, Socialdemokratiet eller Helle Thorning på baggrund af et enkelte like, og vi inkluderer skift i ståsted i analysen.
For at blive betragtet som en loyal følger er det et krav, at du i den angivne periode har liket mindst tre gange givet mindst 90 procent af dine likes til den samme kandidat, det samme parti eller den samme blok alt efter, hvilket parameter vi måler ud fra.
Facebok-aktivist
I nogle af vores analyser vælger vi yderligere at fokusere på en skarpere afgrænset gruppe, som vi har valgt at kalde Facebook-aktivister.
Disse brugere har vi fundet interessant på baggrund af deres ekstraordinære aktivitet og deres udelte støtte til visse politikere og partier.
Facebook-aktivisterne defineres ved, at de er blandt den ene procent af de 1,8 millioner brugere, som har kommenteret mest og har liket mindst tre gange.