Valgdag 1: Kampen om taletiden - og lygtepælene

Få et overblik over den første valgdag på fem minutter. Dr.dk har samlet de vigtigste liveopdateringer i løbet af den første valgdag.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt annoncerede i Spejlsalen på Christiansborg i dag, at valget er udskrivet og skal afholdes den 18. juni. (Foto: © Mathias Løvgreen Bojesen, Scanpix)

07:25: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udskriver valg. Det erfarer DR Nyheder. Maskinen rulles ud, og livebloggen startes op.

(Foto: © DR Nyheder, DR Nyheder)

Sådan så opdateringen ud, da DR "breakede", at valget blev udskrevet i dag.

DR2 på Christiansborg (Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

07:54: Der er allerede et rigt liv på Christiansborg. DR er gået i Breaking News, journalister halser til Christiansborg, og politikerne træder i hælene på hinanden for at nå ud til alle vælgerne.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

08:39: Så indkaldes der til pressemøde. Klokken 8.30 sendes en pressemeddelelse ud, som inviterer pressen til møde.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

08:46: Og så er valgplakaterne nogle steder på vej op - og det er ulovligt. 40 kroner i bøde per ulovligt ophængte valgplakat.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

09:28: Statsminister Helle Thorning-Schmidt ankommer til Statsministeriet - ad bagvejen. På billedet ses bilen, hun ankom i - og som der nu er rift om.

politikere i kø. (Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

09:44: Der er kø om radiotiden på Christiansborg. Politisk ordfører hos Venstre Inger Støjberg venter pænt på, at værdiordfører Pia Kjærsgaard (DF) bliver færdig.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

10:03: Nationalpartiet har fået nok underskrifter til at stille op. Men en stor del er fortsat ugyldige, fordi den sidste del af processen mangler (underskrifterne skal omkring kommunen - og tilbage til underskriveren, som skal sende dem retur). Så det bliver svært for Nationalpartiet at nå - underskrifterne skal være på plads senest 15 dage før valget.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

10:49: Nedtællingen til pressemødet er i fuld gang. DR's politiske reporter tæller 130 journalister.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

10:56: Ulovlige valgplakater hænges fortsat op på stribe.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

 

11:36: Tiden er den rette - nu er det op til danskerne, siger Helle Thorning-Schmidt, da valget udskrives i spejlsalen lige efter 11.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

12:05: En time efter Helle Thorning-Schmidts pressemøde holder hendes statsministerkonkurrent, Lars Løkke Rasmussen, et pressemøde. Han gør særligt noget ud af, at "det skal kunne betale sig at arbejde".

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

12:25: Nationalpartiets kandidat Yahya Hassan opsiger sin "beskyttelseskontrakt" med PET, så han kan være "på fri fod i valgkampen".

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

13:08: Så er det De Radikales tur til at holde pressemøde. Det er i særlig grad økonomien, som der lægges vægt på under pressemødet.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

14:15: Der er både ordinære og mindre ordinære måder at sælge sig selv i lygtepælene. En af Alternativets valgplakater fylder ikke så meget, men er da meget sjov..

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

15:56: På www.dkpoloversigten.dk kan man tydeligt se, hvordan interessen voksede gevaldigt, da valget blev udskrevet.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

17:33: Lars Løkke Rasmussen siger, at det lysner for økonomien. Men ikke mindst på grund af de reformer, som blev gennemført i hans tid som statsminister.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

18:55: Kort før den første partilederrunde går i gang. Der er stillet op, og alt er klar.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

19:15: Johanne Schmidt-Nielsen går i kødet på Lars Løkke Rasmussen under partilederdebatten på DR1.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

19:28: Lars Løkke Rasmussen inviterer til en bred aftale om dagpengespørgsmålet, hvis han vinder valget.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

20:05: Lars Løkke Rasmussens troværdighed har fået ridser. Det er han "pinligt opmærksom på".

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

21:00: Så går partilederrunden på TV2 i gang.

(Foto: © Mathias Sommer Web og Mobil)

21:45: Det har været fart over feltet i dag. Men dagen slutter nedslående for rød blok, der ifølge Epinions måling for DR Nyheder viser, at rød blok samlet går 1,7 procentpoint tilbage i forhold til seneste Epinion-meningsmåling for 15 dage siden.