Juni kommer til at stå i folketingsvalgets altoverskyggende tegn.
Det står klart, efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har udskrevet folketingsvalg.
Men hvor mange politikere er det nu, der skal vælges? Og hvem har egentlig lov til at stemme?
DR Nyheder giver dig et overblik:
Hvornår skal vi stemme?
Folketingsvalget finder sted torsdag den 18. juni.
Det bliver der 23. folketingsvalg, siden Grundloven blev ændret i 1953. Og det er det første valg siden grundlovsændringen, som bliver afholdt om sommeren.
Halvdelen af de foregående folketingsvalg er blevet afholdt i løbet af efteråret, og september er med seks valg den absolut mest populære måned at afholde valg i.
Valgkampen kommer til at vare 23 dage. Siden grundlovsændringen for 62 år siden har valgkampene i gennemsnit varet 26,5 dage, og den nuværende valgkamp vil blive husket som en af de kortere.
Hvorfor kommer folketingsvalget nu?
Ifølge Grundloven skal der afholdes valg til Folketinget mindst én gang hvert fjerde år.
Det seneste folketingsvalg blev afholdt torsdag den 15. september 2011, og derfor skulle folketingsvalget afholdes senest den 14. september i år.
Hvad skal vi stemme om?
Danmark er et repræsentativt demokrati, hvilket kort og godt betyder, at vi vælger de politikere, der skal repræsentere os i Folketinget.
Der skal i alt vælges 179 personer til Folketinget. 175 af dem bliver fundet i Danmark, mens fire politikere bliver valgt på henholdsvis Grønland og Færøerne.
Det er den partileder, som kan få et flertal bag sig, der får overdraget nøglebundet til Statsministeriet.
Det betyder dog ikke, at det eller de partier, som danner regering, alene skal have flertal. Danmark har nemlig det, der hedder negativ parlamentarisme, hvilket betyder, at en regering ikke må have et flertal imod sig.
Den nuværende regering, som består af Socialdemokraterne og De Radikale, har tilsammen kun 64 pladser i folketingssalen. De bliver dog støttet af SF, Enhedslisten, Alternativet samt et grønlandsk og et færøsk mandat, hvilket samlet set giver dem flertal på 91 mandater.
Hvem kan vi stemme på?
Vi får efter alt at dømme ti partier og en række løsgængere at vælge imellem.
På den røde fløj finder man Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten samt det nystiftede Alternativet, som tidligere på året fik samlet nok underskrifter sammen til at blive opstillingsberettiget.
Hvis de røde partier fastholder regeringsmagten, vil den socialdemokratiske partiformand, Helle Thorning-Schmidt, efter alt at dømme fortsætte som statsminister.
På den blå fløj finder man Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Kristendemokraterne, som i dag ikke har nogle politikere i Folketinget.
Hvis den blå fløj vinder valget, bliver det Venstre-formanden Lars Løkke Rasmussen, som kan få lov til at genindtage Statsministeriet. Her sad han fra 2009 og frem til 2011, hvor han tabte folketingsvalget.
Hvordan ser stemmesedlen ud?
Det afhænger helt af, hvor i landet du bor.
Ved et folketingsvalg bliver Danmark inddelt i ti storkredse, som politikerne kan stille op i - dog kun en storkreds af gangen.
Storkredsene bliver dernæst inddelt i 92 opstillingskredse, hvor kandidaterne kan stille op i en eller flere af dem.
Partierne har derudover forskellige måder at opstille kandidater på, hvilket påvirker stemmesedlens udseende og måden, politikerne bliver valgt ind på.
En politiker kan blive valgt ind enten på et kreds- eller et tillægsmandat.
Hvad med løsgængere?
Der bliver også mulighed for at stemme på kandidater uden partierne - eller såkaldte løsgængere - ved valget. Man kan nemlig få lov til at stille op uden for et parti, hvis man kan få mindst 150 vælgere fra ens opstillingskreds til at sige god for en.
Normalt skal et parti have mindst to procent af stemmerne for at nå over spærregrænsen.
Stiller man op uden for et parti, er det nok at få et såkaldt kredsmandat, som også giver adgang til Christiansborg. Det kræver mellem 10.000 og 20.000 stemmer at blive valgt ind på den måde.
Det var det, musikeren Jacob Haugaard gjorde i 1994, hvor han blev valgt ind med 23.253 aarhusianeres stemmer i ryggen.
Hvor mange stiller op?
I år er der 799 folketingskandidater at vælge i mellem, hvilket er fem færre end i 2011.
Af dem er 332 gengangere, mens 467 er nyopstillede.
31,3 procent af kandidaterne er kvinder, hvilket er 1,9 procentpoint færre end i 2011. Gennemsnitsalderen for de opstillede kandidater er 47,0 år for mænd og 45,2 år for kvinder. I 2011 lå de tilsvarende tal på henholdsvis 45,9 år for mænd og 43,9 år for kvinder.
Hvis et nyt parti ønsker at stille op, skal de nå at indsamle mere end 20.000 godkendte vælgererklæringer og aflevere dem til Økonomi- og Indenrigsministeriet seneste 15 dage før valgdagen.
Hvem kan stemme?
Hvis man er fyldt 18 år senest på valgdagen, har dansk statsborgerskab og fast adresse i enten Danmark, Grønland eller på Færøerne, har man ret til at stemme ved folketingsvalget.
Hvem må ikke stemme?
Man må ikke stemme, hvis man er under såkaldt værgemål. Det vil sige, at man på grund af eksempelvis en psykisk sygdom eller mentalt handicap ikke kan tage vare på sig selv og derfor har fået en værge.
Derudover må danskere, der har valgt at placere teltpælene uden for kongerigets grænser, som hovedregel ikke stemme ved valget.
Reglen gælder ikke for diplomater, som arbejder i udlandet for Udenrigsministeriet, eller for personer, der er blevet udstationeret uden for landets grænser af en dansk myndighed, virksomhed eller forening.
Derudover kan danskere, der opholder sig i udlandet på grund af uddannelse eller af helbredsmæssige årsager, og som vil skrive under på, at de vil vende tilbage til Danmark inden for to år efter udrejsen, også få lov til at stemme.
Stemmer dronningen til valget?
Hverken dronning Margrethe eller den nærmeste familie stemmer til valget.
Der står dog ikke noget i lovgivningen om, at de kongelige ikke må stemme, men sådan har praksis udviklet sig i de seneste år. Dronningen er ifølge Grundloven landets statsoverhoved, og derfor skal hun fremstå apolitisk.
Hun skal dog godkende regeringen efter et valg.
Derudover er det hende, der skal lede den såkaldte ”dronningerunde”, som kommer, hvis den siddende regering taber valget.
Hvis der er et klart flertal bag en ny partileder, udpeger dronningen den person til at danne regering. Hvis situationen derimod er uklar, giver hun den partileder, der har flest mandater bag, førsteret til at prøve at danne regering.
Hvor mange kan stemme til valget?
Det er endnu for tidligt at sige.
Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejder 15 dage før valget de første valglister over stemmeberettigede, og de lister bliver opdateret helt op til valgdagen.
Ved det seneste valg var der mere end fire millioner danskere, som var berettigede til at stemme. Godt 3,5 millioner stemte, og den samlede valgprocent lå på 87,74 procent.
Hvem kan stille op?
Enhver, der kan stemme til folketingsvalget, er også det, man kalder ‘valgbar’ - det vil sige berettiget til at stille op til Folketinget.
Der er dog ét men. Hvis man er blevet straffet for en handling, som gør en ‘uværdig’ til at have kontor på Christiansborg, kan man, efter man er blevet valgt ind, få frataget sit mandat.
Det er de resterende folketingsmedlemmer, der bestemmer, om en person er ‘uværdig’, og det sker ved en afstemning i folketingssalen.
Hvordan stemmer man?
Ifølge Grundloven skal folketingsmedlemmerne vælges ved ”almindelige, direkte og hemmelige valg”.
Det betyder blandt andet, at man kan stemme direkte på et parti eller en politiker, uden at det skal igennem et mellemled - og at andre ikke må kigge en over skulderen, når man sætter krydset.
Man får tilsendt sit valgkort senest fem dage før valget. For at stemme skal man selv møde op på afstemningsstedet på valgdagen med sit valgkort og et sygesikringsbevis, pas eller anden form for legitimation.
Afstemningen finder formelt set sted mellem klokken 9.00 og 20.00 på valgdagen. Hvis man møder op efter klokken 20.00 og afstemningen stadigvæk er i gang, så har man dog stadigvæk ret til at stemme. Derfor slutter afstemningen først, når der ikke er flere vælgere, som vil stemme.
Ifølge valgloven er det kun vælgeren, der må være til stede i stemmeboksen - med mindre man eksempelvis er handicappet og har brug for en personlig hjælper til at sætte krydset. Helt små børn, der ikke kender bogstaverne, får dog ofte lov til at gå med ind i.
Til gengæld må man ikke lægge selfies eller andre billeder, man har taget i stemmeboksen, ud på eksempelvis sin Facebook- eller Instragram-profil, da der er tale om et hemmeligt valg.
Hvordan kan man brevstemme?
Man kan også vælge at brevstemme, hvis man eksempelvis ikke er hjemme på valgdagen. Du kan brevstemme fra tre uger før valget - det vil sige torsdag den 28. maj - til to dage før valgdagen.
Hvis man er i Danmark, kan man brevstemme på eksempelvis et borgerservicecenter, et sygehus eller i en pleje- eller ældrebolig.
Man kan også stemme hjemmefra, hvis man på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan nå frem til valgstedet. Det skal man dog søge om lov til hos sin kommune seneste 12 dage før valget.
Befinder man sig i udlandet, kan man brevstemme på den lokale ambassade eller konsulat.
Hvor bliver valgresultaterne offentliggjort?
Når det sidste kryds er blevet sat, bliver stemmerne talt op, og medierne videreformidler valgresultaterne i takt med, at de bliver meldt ind til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Det samlede resultat kan du efterfølgende finde på ministeriets hjemmeside.
Har du flere spørgsmål, du gerne vil have svar på, så skriv til tpth@dr.dk
https://www.facebook.com/video.php?v=974313865952471