Juni-valget skriver sig ind i historiebøgerne

For første gang siden 1903 skal vi til stemmeurnerne i juni.

Det er ikke normalt, at der bliver afholdt valg i juni, siger valgforsker. (Foto: © Peter Lauritzen, Brugerbillede)

Hvis vejrguderne er med os, kan vi få lov til at stemme i shorts og t-shirts, når vi skal vælge landets kommende statsminister.

Det næste folketingsvalg skal nemlig afholdes torsdag den 18. juni.

Og det er mere end 110 år siden, det senest er blevet afholdt i juni.

- Det er historisk, at der bliver valg i juni, siger Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Efterårsvalg er mest populært

Siden vi fik Grundloven i 1849, er der indtil nu blevet afholdt 68 valg.

Blot syv af dem har fundet sted i juni, hvoraf det seneste var i 1903. Og blot 10 af valgene er blevet afholdt i en af sommermånederne.

Ser man på de 22 folketingsvalg, der er blevet afholdt siden grundlovsændringen i 1953, er ingen af dem blevet afholdt i juni – eller i en af sommermånederne for den sags skyld.

Halvdelen er derimod blevet afholdt i efteråret. Og september er med seks valg den absolut mest populære måned at afholde folketingsvalg i.

Normalt med efterårsvalg

En af grundene til at efterårsmånederne har været så populære at afholde valg i, er ifølge Kasper Møller Hansen, at statsministeren på den måde har kunnet bruge sit finanslovsudspil til at gå til valg på.

Det skal nemlig præsenteres senest den 1. september, og derfor har en statsminister nogle gennemregnede forslag at gå til folketingsvalg på.

Derudover skal der ifølge Grundloven afholdes folketingsvalg hvert fjerde år. Og når et valg bliver afholdt i september eller en anden efterårsmåned, kommer der en helt naturlig rytme i forhold til, hvornår det næste valg skal afholdes, forklarer han.

Ikke den store betydning

Omvendt kan der ifølge Kasper Møller Hansen være en række mere lavpraktiske grunde til, at der ikke er blevet udskrevet flere valg i sommer- og forårsmånederne.

Folketinget holder mødefri fra omkring grundlovsdag til første tirsdag i oktober. Og der er ofte en lang række love, der skal nå at vedtages, inden pausen går i gang. De love skal genfremsættes og -behandles, hvis der kommer valg inden.

Derudover kan der være sneget sig en smule metaltræthed ind hos politikerne i slutningen af folketingsåret, hvilket gør det mere oplagt at holde valg efter en pause.

- Når det er sagt, tror jeg ikke, at måneden får den store betydning for valgkampen, understreger Kasper Møller Hansen.