Spændingen siver langsomt ud af forhandlingerne om Finanslov 2015. Dramaet er afblæst.
Den eneste reelle tilbageværende spænding er, hvornår den sidste og centrale brik - dagpengediskussionen - falder plads. Og hvordan den helt præcist kommer til at se ud.
Mere om det om lidt. Først en tør konstatering: Det ender med et forlig.
Ingen vej tilbage
Ingen kilder vil ganske vist bekræfte det - alle synger samme sang fra tropiske egne: "Finansloven er ikke i hus, der ligger ikke en dagpengeaftale". Men alt i forhandlingsforløbet indtil nu peger i én eneste retning - et samlet aftale mellem regeringen og venstrefløjen, inklusive et dagpengetiltag.
Processen er simpelthen så langt fremme, at den ikke kan sættes i stå - eller skrues tilbage. Hvis nogen ellers ville. Med andre ord: Der kommer en løsning på dagpengesagen. Måske god. Måske i morgen.
Varen skal sælges
Men ting tager tid. Også i politik. Ikke mindst fordi der i politik er enorm opmærksomhed på kommunikation, spin og præsentation.
Derfor har regeringen, SF og Enhedslisten de seneste dage ikke bare lavet aftaler om at indgå en stribe forlig - de har også nøje aftalt, hvor samme forlig skulle lanceres over for vælgerne.
Dryp, dryp
Ambitionen er at gøre det langsomt og drypvis. Slicet (skiveskåret, som pålæg). Via medierne.
Partier og ministerier søger at styre dette drypperi så detaljeret som muligt. Altsammen med et dobbelt formål:
Dels gøre opmærksom på de politiske sejre, der kommer i hus - flere pædagoger, ældreklippekort, grønne jobs osv. Dels gøde jorden for en god modtagelse det sidste skud i bøssen - dagpengespørgsmålet.
Sejrene
Ideen er at en skrabet eller kontroversiel dagpengeløsning glider nemmere ned i partiernes baglande og offentligheden, hvis man forinden har sikret politiske sejre i form af flere pædagoger, jordemødre, hospitalssenge i pæne mængder.
Og hvis man har nået en aftale om udviklingsbistand og asylpenge, der ikke var så slem som den kunne have været. Og en fordobling af fradraget for faglige kontingenter, ikke at forglemme.
Tilbage er en række delforlig, der ikke for alvor vil give ballade. Og så altså dagpengene - hvor konturerne af den kommende enighed nu dukker op af de politiske tåger.
Arbejdsmarkedsydelsen
Ideen om at halvere genoptjeningsperioden til dagpenge synes stendød. I stedet skal der findes en løsning for de ledige, der står uden penge, når den såkaldte arbejdsmarkedsydelse falder bort.
En forlængelse af arbejdsmarkedsydelsen er på bordet. Men det sandsynlige er en anden model - hvor det i stedet er kontanthjælpssystemet, der bringes i spil for at samle de berørte op. Eller i det mindste en del af dem.
Et andet system
Set udefra kan det virke mindre vigtigt, hvilket system der bliver tale om. Men det er det ikke, særligt ikke fra et radikalt udgangspunkt.
Kontanthjælpssystemet bygger på en behovs-tankegang, modsat dagpengesystemet. Det er løsrevet fra fagbevægelse og A-kasser, som de radikale ikke er forelskede i. Og endelig det politiske signal: Dagpengereformen er uberørt. Der er ikke tale om endnu en midlertidig ordning oven på reformen. Den indfases som planlagt.
Den gensidige forsørgelse
Den korte version er, at der kommer en aftale - måske som ridset op her, måske i en anden version.
Kravet er selvfølgelig, at SF og Enhedslisten kan sige, at de fik noget ud af de samlede anstrengelser. At de gjorde noget på dagpengeområdet.
Lidt det samme gælder en beslægtet diskussion - den om reglerne om gensidig forsørgelse for par på kontanthjælp. Kritikken af reglerne har været tiltagende, og det vil være en klar gevinst for de to venstrefløjspartier at præsentere ændrede regler på dét felt foran Bjarne Corydons glasdør.
Det skulle være inden for rækkevidde. Og en samlet pakke med både dagpenge og gensidig forsørgelse vil være en sejr for SF og Enhedslisten. Ud over at det også for regeringen vil være et plus, at den laver valgperiodens sidste finanslov sammen med de parlamentariske støtter til venstre.
Finanslovsforliget er på vej. Det bliver efter alt at dømme præsenteret torsdag eller fredag. Og så skal der igen forklares og forsvares fra partiers og ministres side. Politik og kommunikation hænger sammen - både undervejs og fremme ved målstregen.