Kan du dyrke gulerødder i din baghave? Bør ungerne lege med de ting, der dukker op ved rosenbedet? Kort sagt: Er jorden giftig, der hvor du bor? Nu kan du selv undersøge det ved at klikke ind på DR's Danmarkskort over jordforurening.
DR's Nyheders Databaseredaktion har ved hjælp af Miljøstyrelsens arealdata og aktindsigt hos alle fem regioner samt Bornholms regionskommune skabt et komplet Danmarkskort over den jordforurening, som myndighederne på nuværende tidspunkt kender til. Det er forurening, der ligger gemt eller er synlig i jordlagene, og som i nogle tilfælde kan true enten drikkevand eller menneskers sundhed.
I alt er 15.000 grunde giftige i en grad, så det kan være skadeligt for grundvand eller menneskers sundhed – og andre 14.000 grunde er under kraftig mistanke for jordforurening.
”Hold da op, det er voldsomt. Det er godt nok voldsomt,” siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (A) spontant, da DR Nyheders Databaseredaktion konfronterer ham med den detaljerede kortlægning.
”Det er fortidens synder, som vi alle sammen bliver mindet om. Der var jo ikke én i 20'erne eller 30'erne der tænkte på, at den aktivitet de havde, den ville have de konsekvenser, når vi kom 50 år frem i tiden. Det har vi talt om i miljøpolitikken i mange år. Nu viser det sig tæt på, hvor vi bor, og hvor vi færdes alle sammen,” siger Bent Hansen.
Familier evakueret
Og fortidens synder viser sig i mange afskygninger. Mange steder har jordforurening ikke direkte betydning for sundhed eller grundvand. Men nogle steder vil de farlige stoffer sive ned og true drikkevandet. Andre steder er der sundhedsrisici forbundet ved at røre jorden. Og endelig medfører forureningen i nogle tilfælde, at giftige dampe siver ind i boligerne.
I Region Midtjylland er to børnefamilier lige nu evakueret, fordi jordforurening afgiver giftige dampe, der gør det yderst sundhedsskadeligt at være i hjemmet.
Mange steder vurderer regionerne dog de sundhedsskadelige effekter til at være så små, at grundejere må vente mange år på at få renset deres grund for giftige stoffer.
For eksempel har en parcelhusejer, der finder rester fra den gamle losseplads i blomsterbedet, fået afslag på en oprydning nu og her, fordi forureningen ikke udgør en omfattende sundhedsrisiko.
”Hvis man har tjære i baghaven, så bliver det nedprioriteret i forhold til borgere, der har indeklimaproblemer. Det betyder selvfølgelig, at der er boligejere, der kommer i klemme på en venteliste i mange år,” siger chef for Miljøafdelingen i Region Midtjylland, Hans Fredsbord og uddyber:
”Vi arbejder både med let forurenet og meget forurenet jord. Lige nu gennemgår vi blandt andet alle de steder, hvor der har ligget renserier. Vi ved nemlig, at er der er risiko for, at kræftfremkaldende dampe trænger ind i de ejendomme, der ligger på gamle renserigrunde. Men det tager tid at nå igennem dem alle sammen,” siger Hans Fredborg.
Mistanke eller konkret forurening
Regionerne har ansvar for at kortlægge, undersøge og afværge risici forbundet med jordforurening. Hvert år finder regionerne nye arealer, hvor gamle autoværksteder, renserier eller lossepladser kan have udledt giftige stoffer i jorden. Når mistanken om en gammel forurening opstår, bliver arealet klassificeret som såkaldt V1 (vidensniveau 1).
Er din grund markeret som V1, har du ret til at få den undersøgt af regionen inden for et år. Ikke alle grunde, der er under mistanke, viser sig at være giftige, når man foretager nærmere undersøgelser. Erfaringen er ifølge en årsopgørelse fra Region Midtjylland, at man finder forurening på cirka 30 procent af de grunde, der er kortlagt på vidensniveau 1.
Hvis en region vurderer, at forureningen kan true sundheden hos børn eller i en bolig, eller at drikkevandet kan udsættes for nedsivning af farlige stoffer, igangsætter regionerne en nærmere undersøgelse.
Viser det sig her, at grunden faktisk er forurenet, får den stemplet V2 (vidensniveau 2). Og herefter er det op til regionen at prioritere, om grunden skal undersøges yderligere med henblik på oprensning.
Alt skal ikke renses
Med 29.000 forurenede arealer i Danmark, og et årligt budget på samlet 420 millioner kroner til at regionernes indsats, er der dog meget lange udsigter til, at de forurenede arealer alle kan blive renset op.
Ifølge lederen af regionernes Videnscenter for Jordforurening, Morten Sørensen, er det ikke målet at al giftig jord skal renses.
”Regionerne bestræber sig på at minimere risiko ved jordforurening. Nogle gange er oprensning det rigtige, men hvis forureningen ikke udgør nogen risiko for mennesker eller grundvand, så er det mest hensigtsmæssige at lade det ligge,” siger Morten Sørensen.
Til gengæld er det vigtigt at vide ret præcist, hvad jorden skjuler af giftige stoffer.
”Hvis man en dag får brug for at ændre anvendelsen af arealet fra for eksempel en grund, der ligger brak til boligområde, er det vigtigt at vide, at jorden måske så skal oprenses, eller at der skal tages særlige hensyn, når man bygger nyt,” siger Morten Sørensen.
Regionerne er af Lov om Jordforurening forpligtet til at prioritere trusler mod grundvandet, og trusler mod menneskers sundhed højest. Desuden er de forpligtet til inden for et år at undersøge en bolig, hvis borgerne anmoder om det, efter at den er kortlagt på vidensniveau 1.
Hvor mange af de 29.000 grunde, der er opført private boliger på, vides ikke. Også arealer i naturen, byzoner og virksomheder er omfattet af Danmarkskortet.
Klik selv ind og se, hvad der er kortlagt i din kommune, på din vej og i din baghave.
Læs mere om hvad du kan gøre, hvis din grund er forurenet hos de enkelte regioner eller iDR's Guide.
#RV13