VIDEO Ulla Tørnæs ærgrer sig over mediedækningen af Venstre

Venstres spidskandidat, der stemte i Holstebro her til morgen, ville ønske at dækningen havde handlet mere om EU-politik.

Venstres spidskandidat til europaparlamentsvalget Ulla Tørnæs er ærgelig over, hvordan Venstre er blevet omtalt i medierne, i forbindelse med sagen om Lars Løkkes bilag.

- Det ærgrer mig, at når der har været fokus på venstre, så har det ikke været omkring det, som det egentlig drejer sig om, og det vi skal stemme om i dag, siger Ulla Tørnæs.

Angående hendes krydser på stemmesedlen, lægger hun ikke skjul på, hvor de blev placeret.

- For det første var der en lille stemmeseddel om patentdomstolen, hvor jeg ikke var et sekund i tvivl om, at det skulle være et ja, og så var der en stemmeseddel, hvor jeg meget hurtigt fandt mit eget navn.

Se videoen øverst i artiklen.