Flere tunge organisationer inden for erhvervslivet og fagforeningerne advarer danskerne imod at stemme på Dansk Folkeparti ved europaparlamentsvalget på søndag.
Advarslen fremsætter de i Berlingske i dag.
Og det undrer ikke DR's analytiker Jens Ringberg.
- Der er en klar bekymring hos organisationerne for, at de får sværere ved at påvirke beslutningerne i Europa-Parlamentet om forbrugerspørgsmål, erhvervsliv og landbrug.
Ikke nok at gå til
Berlingske har talt med Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer, Håndværksrådet, 3F og Dansk Metal.
De siger samstemmende, at de frygter mindre dansk indflydelse i europaparlamentet, hvis Dansk Folkeparti får tre eller måske fire mandater, som meningsmålingerne viser.
- De frygter, at tre-fire DF'ere i Europa-Parlamentet, plus én fra Folkebevægelsen mod EU, vil betyde, at der kun er otte-ni danske politikere, de kan trække på, siger Jens Ringberg.
Dansk Folkeparti tilhører i dag den relativt lille Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati (EFD) i Europa-Parlamentet.
EFD rummer partier, som enten er stærkt EU-skeptiske eller decideret EU-modstandere. Og derfor bliver EFD ofte ignoreret af de andre grupper i parlamentet.
Bejler til ny gruppe
Morten Messerschmidt har under valgkampen sagt, at han vil forsøge at skifte politisk gruppe, og har blandt andet bejlet til gruppen ECR, der hovedsagligt består af de EU-skeptiske britiske konservative.
ECR er større end hans nuværende gruppe, men stadigvæk blandt de mindste grupper i parlamentet. Og også ECR befinder sig ofte på et sidespor, når de store politiske grupper forhandler.
Jens Ringberg vurderer, at organisationerne ikke har tillid til, at det vil lykkes for Morten Messerschmidt at sikre sig mere reel indflydelse i EU.
- Man kan sige, at deres bekymring afspejler det nuværende parlament. Morten Messerschmidt siger så, at han vil prøve at få placeret sig i en større og mere indflydelsesrig gruppe i parlamentet. Dagens udmelding viser, at det tror organisationerne simpelthen ikke på. Og Morten Messerschmidt kan jo ikke love noget, for grupperne dannes først efter valget.
Lobbyarbejde
Både fagforeninger, erhvervsliv og kommunerne bruger en betydelig mængde ressourcer på at lave lobbyarbejde i EU for at påvirke EU-lovgivningen i en, for dem, gunstig retning.
- Organisationerne og deres lobbyfolk i Bruxelles er meget optaget af at have nogen at gå til med deres ønsker - det kan også være små detaljer i forbindelser med nye EU-bestemmelser. Det skal helst være en dansker, og danskeren skal helst sidde i en af de større grupper i Europa-Parlamentet, siger Jens Ringberg.
Hvor går frafaldne venstrevælgere hen?
Flere af Venstres kandidater til Europa-Parlamentet har på det seneste ytret, at deres valgkamp bliver ødelagt at Lars Løkke Rasmussens nuværende bilagssag.
De frygter, at det betyder, at venstrevælgerne sætter krydset et andet sted.
Men betyder Lars Løkke Rasmussens brug af midler til familieferie, rygning og tøj for over 150.000 på Venstres regning så, at Dansk Folkeparti kan se frem til at samle en bunke vælgere op?
Nej, vurderer Jens Ringberg, der til gengæld mener at De konservative kan nyde godt af Venstres bilagssag.
- Man kan godt forestille sig, at nogle vælgere straffer Venstre for Løkkesagen ved valget til Europa Parlamentet - det er også det, EP-kandidaterne frygter. Men jeg kan ikke forestille mig, at ret mange går til Dansk Folkeparti, der jo ligger ret langt fra Venstre i EU-spørgsmål. Derimod vil mange af dem måske få øje på en mand som den konservative spidskandidat Bendt Bendtsen. Andre bliver måske hjemme på sofaen på søndag, siger Jens Ringberg.