Ingen ved nøjagtig, hvor mange lobbyister, der arbejder på at påvirke lovgivningsprocessen i Bruxelles. Men tallet er stort.
Tæt på 7.000 organisationer står i dag opført i EU's frivillige lobbyregister, Åbenhedsregisteret over interesserepræsentanter.
På den baggrund kommer Europa-Kommissionen i et memo fra april med et "forsigtigt skøn", der lyder, at mindst 32.500 personer nu er omfattet af reglerne i registret.
Og så skønnes det endda, at kun 75 procent af de kommercielle aktører og 60 procent af ngo'erne, som arbejder i EU, har ladet sig registrere.
Hvis tallet holder, betyder det, at der er omtrent lige så mange lobbyister i EU-systemet som der er ansatte i Europa-Kommissionen.
Fire lobbyister pr. embedsmand
Forholdet en-til-en gælder dog langt fra, hvis man kigger lidt nærmere på hvilke organisationer, som har medarbejdere til at rende EU's politikere og embedsmænd på dørene.
Multinationale selskaber inden for energi, tobak, teknologi og finanssektoren har for længst opdaget, at Europa-Parlamentet har fået langt mere magt end de nationale parlamenter.
En undersøgelse fra organisationen Corporate Europe Observatory, som kæmper for mere regulering af lobbyisme i EU, påviste for nylig i en undersøgelse, at finanssektoren har over 1.700 lobbyister i EU.
Det betyder, at der er fire lobbyister for hver EU-embedsmand, der beskæftiger sig med finanssektoren.
I den samme undersøgelse kan man læse, at finansbranchen bruger 900 millioner kroner om året på lobbyisme i EU - eller 30 gange så meget som alle fagforbund, forbrugerorganisationer og ngo'er bruger - tilsammen.
Fik udsat afstemning
Og investeringen bærer frugt. Sidste år kunne den britiske avis Observer for eksempel afsløre dokumenter, som viste, hvordan tobakslobbyen i EU med en koordineret indsats havde held til at få udsat en afstemning om EU's nye tobaksdirektiv i Europa-Parlamentet.
Og da afstemningen endelig fandt sted i oktober 2013, blev parlamentarikerne kimet ned af lobbyister indtil sidste øjeblik.
Resultatet blev i øvrigt et mindre restriktivt direktiv, end der oprindeligt var lagt op til.
Copy-paste
Et andet omstridt direktiv, som i øjeblikket er på vej gennem EU-systemet, handler om databeskyttelse. Her kæmper store teknologiselskaber som Google, Facebook og Amazon i korridorerne for, at direktivet bliver så lidt restriktivt som muligt.
Det sker blandt andet ved at bombardere europaparlamentarikere med argumenter, som, de mener, burde indgå i de ændringsforslag, som politikerne udarbejder undervejs i lovgivningsprocessen.
Også her er der valuta for indsatsen.
Sidste år blev den liberale parlamentariker Louis Michel fra Belgien fanget i at have indsendt over 200 ændringsforslag, som lobbyister for teknologiselskaber havde forfattet.
Venstre kopierer
Eksemplet er grelt, men Louis Michel er langt fra den eneste, som trykker på "kopier" og derefter "indsæt".
På hjemmesiden LobbyPlag.eu, der arbejder for åbenhed om databeskyttelsesdirektivet, kan man finde hundredvis af eksempler på store overensstemmelser mellem lobby-indspark og officielle ændringsforslag fra parlamentarikere.
Som det kom frem sidste år, har Venstres Jens Rohde hentet stor inspiration til ændringsforslag i lobby-forslag fra selskaberne Ebay, Amazon og brancheorganisationen ACCIS, der arbejder med kreditoplysninger.
På samme måde har partifællen Morten Løkkegaard flere gange kopieret passager fra tekster, som de europæiske bankers organisation, European Banking Federation, har forfattet.
Databasen indeholder også en lang række eksempler på, at parlamentarikere på venstrefløjen, som kæmper for et restriktivt direktiv, har kopieret lobby-argumenter.