Studerende tog kampen op mod facebook - og blev bannerfører for dataregler

Vil du gerne vide, hvad Facebook ved om dig? En jurastuderende fandt ud af det og tog kampen op. Nu er han et ikon i EU for retten til at kunne glemmes på nettet.

Max Schrems fandt ud af, hvad Facebook vidste om ham, og tog kampen op for bedre databeskyttelse i EU. (© DR)

Et digert værk på 1.222 sider med personlige oplysninger.

Det var, hvad den østrigske jurastuderende Max Schrems modtog, da han i 2011 fik Facebook til at udlevere samtlige oplysninger, de havde om ham.

I dag har de mange papirer gjort den østrigske studerende til en eksponent for kampen for større datasikkerhed i EU.

- Som det er nu, har vi ingen håndhævelse i Europa. Vi har ingen myndigheder, der er store nok, og vi har ikke engang straffe, der er alvorlige nok, siger Max Schrems.

EU's regler er 20 år gamle

Når Europa-Parlamentet samles igen efter valget 25. maj, bliver en af de første opgaver derfor at opdatere de næsten 20 år gamle regler om databeskyttelse.

Reglerne, der gælder i dag, er nemlig helt tilbage fra 1995. Dengang var under en procent af os på internettet. Men i dag efterlader vi allesammen elektroniske spor overalt.

Et stort flertal har allerede stemt for en reform, der skal give EU's borgere ret til at blive slettet på nettet.

Og hvor virksomheder og myndigheder, der uden tilladelse giver personoplysninger videre, skal betale fem procent af deres omsætning eller op mod 750 millioner kroner i bøde.

V skelner: Er det personfølsomt eller ej?

Hos Venstre er Jens Rohde enig i, at vi fremover skal kunne slette os selv, og at der skal være straf til virksomheder, der sløser med datasikkerheden.

Men de nye regler er ifølge ham for firkantede.

- Jeg synes, man skal kunne differentiere, for det afhænger af, hvad det er for oplysninger, der bliver givet videre. Er de personfølsomme eller ej?, forklarer han.

SF's spidskandidat, Margrete Auken, mener, at det er på høje tid med en reform.

- Vi har alt for svag beskyttelse i dag. En teenager skal jo ikke hænge på en teenagebrøler, når han bliver 40 år, mener hun.

Skandaler har sat fokus på dataregler

Senest har skandaler om Se og Hørs overvågning af kendte danskere samt Edward Snowdens afsløringer af den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA's overvågning af borgere i hele verden sat fokus på, hvordan vi kan beskytte vores digitale "jeg".

I Østrig har Max Schrems stadig sin facebookprofil, selv om han i dag ved, hvor mange oplysninger virksomheden bag det sociale medie har om ham. Men han håber, at politikerne snart gør mere for at sikre, at de oplysningner ikke ryger videre til andre.

Tror du for alvor, at du kan blive glemt på internettet?`- Det tror jeg ikke. Men jeg mener, det kan reguleres på en måde, så vi ikke behøver at bekymre os så meget, siger den østrigske studerende.

Se indslaget om datasikkerhed og mød Max Schrems i TV-Avisen klokken 21.30.