Vi har hørt det i tusindtallige analyser fra Christiansborg: »Det gælder om at kunne tælle til 90«.
Og skulle man oversætte det velkendte danske fænomen til EU-sprog - ja, så ville citatet være: »Det gælder om at kunne tælle til 376«.
For med 751 medlemmer i det næste Europa-Parlament, så skal der 376 medlemmer til for at samle flertal for et forslag til en EU-lov.
Mens det er forholdsvis enkelt for de politiske analytikere og kommentatorer at finde rundt i magtforholdene på Christiansborg, så er regnestykkerne om magtforholdene i Europa-Parlamentet noget mere komplicerede.
For der er politikere fra mere end 100 forskellige nationale politiske partier repræsenteret i Europa-Parlamentet.
Ligner kaos
Ved et første øjekast ligner det et politisk kaos.
Og det er svært at tro, at et europæisk parlament med 751 politikere, fra 28 lande, som repræsenterer flere end 100 nationale politiske partier - og som taler 24 forskellige sprog - er i stand til at vedtage meget detaljerede love om alt fra tilsætningsstoffer i mad til kontrol med finanssektoren - med et tempo på omkring en ny EU-lov hver anden dag.
Men det er lige præcis, hvad Europa-Parlamentet faktisk præsterer.
Lovgivningsarbejdet i Europa-Parlamentet går så hurtigt og er så omfattende, at der fremsættes ændringsforslag med et tempo på omkring et forslag i timen. Døgnet rundt, alle ugens syv dage.
Det betyder, at det i praksis er fuldstændig umuligt for et enkelt medlem af Europa-Parlamentet at følge med i alt, hvad der foregår. Også selv om EU-politikerne har både sekretærer og assistenter til at hjælpe sig.
Derfor har EU-politikerne organiseret sig i politiske grupper.
Socialdemokrater fra de forskellige EU-lande har organiseret sig i en socialdemokratisk gruppe. De liberale politikere i en liberal gruppe og så videre.
Alt i alt er der i dag syv politiske grupper i Europa-Parlamentet. Og så er der en ottende gruppe bestående af de politikere, som har valgt at være selvstændige - og ikke optræde samlet.
Hvis nogen ønsker at oprette en politisk gruppe i Europa-Parlamentet, så skal politikerne - udover et fælles politisk program - udgøre mindst 25 EU-parlamentarikere fra mindst syv forskellige lande.
Store fordele
Der er store fordele ved at være en politisk gruppe. Det giver mere taletid og ret til at lave et sekretariat som kan hjælpe med lovgivningsarbejdet.
Når EU-politikerne så arbejder, så foregår det på den måde, at man i hver politisk gruppe udpeger en ordfører som skal håndtere et konkret lovforslag. Er det for eksempel et lovforslag om produktsikkerhed, så udpeges en ordfører fra hver af de syv politiske grupper.
Man forhandler først lovforslaget i et fagudvalg - præcis som i Folketinget. Og når kompromisserne skal laves, så er det ordførerne som forhandler.
Og som i Folketinget så gælder det for de forskellige ordførere at være sikre på, at de har deres politiske grupper med sig. Og i Europa-Parlamentet er det sværere end i Folketinget. Men det lykkes faktisk.
Stor disciplin
Ser man på de politiske grupper, stemmer politikerne i den grønne gruppe (Grønne/EFA) og i den socialdemokratiske gruppe (S&D) sammen i mere end 90 procent af alle afstemninger.
Og de borgerlige politikere i den liberale gruppe (ALDE), kristendemokraterne (EPP) og de konservative (ECR) har også et godt sammenhold og stemmer ens i mere end 80 procent af alle afstemninger.
Kun i en enkelt gruppe kniber det gevaldigt med det politiske sammenhold. Det er den euroskeptiske EFD-gruppe, hvor danske Morten Messerschmidt deltager. Den gruppe stemmer kun samlet i mindre end hver anden afstemning.
Nye grupper på vej
De politiske grupper har enorm betydning for arbejdet og magten i Europa-Parlamentet.
I dag er der syv politiske grupper i Europa-Parlamentet. Men når der skal forhandles om nye politiske grupper i Europa-Parlamentet efter den 25. maj, så vil der med stor sandsynlighed opstå nye politiske grupperinger.
Denne gang vil EU-skeptiske politikere fra franske Front National, Geert Wilders frihedsparti i Holland og lignende partier for eksempel forsøge at lave en politisk gruppe.
Parlamentssalen ligner en fransk camembert ost - og franskmændene kalder oversigten over Europa-Parlamentet for en camembert.
Og skal man dømme efter meningsmålingerne, så vil skiverne i den europæiske camembert se meget anderledes ud, når Europa-Parlamentet konstituerer sig selv i juli måned. Efter en måneds forhandlinger om dannelsen af nye politiske grupper.