Skal Danmark være en del af Den Fælles Europæiske Patentdomstol eller ej?
Det skal vi tage stilling til den 25. maj samtidig med, at vi sætter vores kryds ved europaparlamentsvalget.
Og hvad er det så for en størrelse, denne patentdomstol? Bliv klædt på til, hvad vi skal stemme om her.
Det handler om idéer
Kort forklaret handler det om beskyttelsen af små og store virksomheders idéer og opfindelser.
Altså - skal vi i Danmark tilslutte os en ny fælles europæisk patentdomstol, der fremover vil tage stilling til krænkelser og gyldigheden af europæiske virksomheders patenter?
Den længere forklaring begynder et andet sted. For patentdomstolen er kun det ene ben i en større reform af patentsystemet i Europa.
Det andet ben drejer sig om at indføre et fælleseuropæisk enhedspatent.
Målet er lettere og billigere
Idéen bag et fælles europæisk enhedspatent er, at europæiske virksomheder fremover kun skal søge om beskyttelse af deres idé et sted.
Derefter virker patentet i alle de europæiske lande, der har tilsluttet sig ordningen.
Derved sparer virksomheder, der gerne vil sælge deres produkter i en række af de europæiske lande, penge.
Enhedspatentet vil koste, hvad det i dag koster at få patent i fire-seks lande.
Desuden vil enhedspatentet spare tid for virksomhederne.
Det sker ved, at virksomhederne ikke længere skal bruge tid og kræfter på at registrere deres patent, indlevere oversættelser og betale et årligt gebyr i hvert enkelt af de europæiske lande, de ønsker at søge om patentrettigheder i.
Oprettet uanset dansk udfald
Danmark er blandt de i alt 25 EU-lande, der har tilsluttet sig idéen om det fælles europæiske enhedspatent. Spanien og Italien har valgt at stå udenfor.
Enhedspatentet bliver oprettet uanset om Danmark stemmer ja eller nej til patentdomstolen.
Men hvis enhedspatentet skal være gyldigt i Danmark, skal vi også tilslutte os Den Fælles Europæiske Patentdomstol, der regulerer enhedspatentet.
Dansk afdeling
Siger Danmark ja til patentdomstolen, vil der blive etableret en afdeling af patentdomstolen i Danmark, og der vil blive udnævnt danske dommere til dommerpuljen i patentdomstolen.
Retssager om krænkelser af for eksempel en dansk virksomheds patent vil dermed kunne blive ført i den danske afdeling, frem for i hvert enkelt af de medlemslande, hvor virksomheden har oplevet en krænkelse af sine rettigheder.
Patentdomstolens afgørelser vil være gældende for alle lande med enhedspatentet og kan indklages til den fælles patentdomstols appelinstans.
Det vil desuden være muligt at bruge danske advokater til sager ved patentdomstolen.
Desuden får Danmark mulighed for at få indflydelse på den fremtidige udvikling af enhedspatenterne og patentdomstolen.
Hvad sker der ved dansk nej
Stemmer Danmark nej til patentdomstolen betyder det, at enhedspatentet ikke er gyldigt i Danmark, og at vi ikke får en dansk afdeling af patentdomstolen.
Danske virksomheder vil dog fortsat kunne få fat i det europæiske enhedspatent.
De skal bare ansøge og betale gebyrer to steder. Dels i Danmark, hvis de også ønsker dansk patent, og ved Den Europæiske Patentorganisation, der udsteder enhedspatentet.
Manglende dansk indflydelse
Ved et dansk nej vil danske virksomheder - ligesom de øvrige EU-lande - kunne lægge sag an om patentkrænkelser ved patentdomstolen.
De kan bare ikke gøre det ved en dansk afdeling, men må føre retssag i for eksempel Tyskland og må købe sig til tysk advokatbistand, da danske advokater i så fald ikke har møderet.
Er der sket en krænkelse i Danmark, må de anlægge en yderligere dansk retssag.
Der vil heller ikke være danske dommere ved patentdomstolen, hvis vi stemmer nej.
Det betyder, at der ikke bliver dansk indflydelse på retningslinjerne for enhedspatentet og patentdomstolen.
Frygt for at små virksomheder bliver ramt
Det europæiske enhedspatent vil sandsynligvis betyde, at der vil blive taget langt flere patenter.
Modstanderne af patentdomstolen frygter, at det vil gå ud over innovationen og udviklingen og sætte små og mellemstore virksomheder under pres.
Modstanderne frygter desuden, at et fælles patentsystem vil betyde, at grænserne for, hvad man kan tage patent på, vil blive udvidet. Eksempelvis på gener, planter og software.
Hvornår er nej et reelt nej?
Hvis Danmark skal forkaste patentdomstolen kræver det både et nej-flertal, og at mindst 30 procent af de stemmeberettigede stemmer nej.
Omregnet til antal personer svarer det til, at mindst 1 million og 245.000 danskere skal sætte deres kryds ved nej, før det reelt bliver et nej til patentdomstolen.
Årsagen til reglen om de 30 procent er, at befolkningen bliver bedt om at tage stilling til, om de vil forkaste et lovforslag, som et flertal i Folketinget har stemt for.
I sådanne tilfælde stiller Grundloven krav om en vis stemmedeltagelse, før folketingets beslutning kan blive trumfet.
Suverænitetsafgivelse
Og hvorfor skal vi overhovedet tage stilling til alt det her?
Det skal vi, fordi jurister har vurderet, at der er tale om en suverænitetsafgivelse, hvor vi afgiver 'beføjelser' til patentdomstolen, der ellers 'tilkommer rigets myndigheder', som der står i Grundlovens paragraf 20.
I samme paragraf i Grundloven står, at der skal udskrives folkeafstemning ved suverænitetsafgivelse, medmindre fem sjettedele af Folketinget kan blive enige om at acceptere suverænitetsafgivelsen.
Det kan de ikke. For både Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod patentdomstolen, og deres samlede mandatantal udgør mere end en sjettedel af mandaterne i Folketinget.
Derfor skal det afgøres ved en folkeafstemning, om Danmark vil tilslutte sig patentdomstolen.