Med mindre vi laver vores samfund helt fundamentalt om, er det naivt at tro, at den sociale arv helt kan fjernes.
Men det betyder ikke, at man intet kan gøre for at modvirke, at børns opvækst og personlige bagage får betydning for deres liv.
Det siger Martin D. Munk, professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet og forsker i social mobilitet.
- Medmindre man gør som i det gamle kommunistiske Kina, hvor man afskar nogle akademikerbørn fra at tage en universitetsuddannelse, mens man omvendt tvang arbejderbørn ind på universiteterne, er det temmelig naivt at forestille sig, at man helt kan fjerne den sociale arv, siger han.
- Men betydningen af den sociale arv herhjemme er blevet mindre i de seneste 100 år, og afstanden mellem akademikerbørn og børn af ufaglærte forældre er blevet mindsket voldsomt, siger Martin D. Munk.
LA: Ikke sige synd for jer
Meldingen kommer i kølvandet på torsdagens udgave af Debatten på DR2, hvor Liberal Alliances familieordfører, Merete Riisager, sagde, at man aldrig vil kunne slippe helt af med den sociale arv - med mindre man fjerner børnene fra deres forældre.
- Det er vigtigt, at alle får en chance og mulighed for at leve det liv, som de kan og selv kan bringe sig frem til. (…) Men det er vigtigt, man ikke tager hele samfundsgrupper og siger: "Det er synd for jer, for alle indvandrere, alle børn født af mødre under 23 år, understregede Liberal Alliances ordfører.
At man ikke kan slippe af med den sociale arv, medmindre man fjerner dem fra forældrene, betegnede Socialdemokraternes Astrid Krag som ”absurd”.
Hun understregede samtidig, at det er ”at give fuldstændig fortabt” at tro, at man kun kan gøre noget ved den negative sociale arv, hvis man fjerner folk fra deres miljø.
Godt at sætte ind i børnehaverne
Regeringen har netop præsenteret et børneudspil til 2,5 milliarder kroner, hvor målet er at mindske den negative sociale arv.
Ifølge Martin D. Munk er der fortsat udfordringer, når det kommer til at ændre den negative sociale arv herhjemme. Ikke mindst i nogle udkantsområder, hvor andelen af arbejdsløse og folk uden uddannelse stiger.
Og ifølge Martin D. Munk er det godt at sætte ind i en tidlig alder, hvis man vil modvirke den negative sociale arv.
- Det er udmærket at starte i daginstitutionerne. Men man kan også sætte så meget ind, at børnene bliver stressede. Og hvis man ikke følger op på de indsatser, der har været i de tidlige år, så kan effekten forsvinde, siger han og fortsætter.
- Hvis eleverne efterfølgende får dygtige lærere i skolen, så kan de også medvirke til at mindske betydningen af den sociale arv, siger Martin D. Munk.
Både et personligt og et samfundsansvar
Martin D. Munk understreger, at både samfundet og det enkelte individ har et ansvar, hvis man skal bryde den negative sociale arv.
- Gode børnehaver er ikke alene løsningen, og man skal sætte ind over en bred kam. Det er naivt at tro, at det er samfundet alene, som skal løse problemerne. Men det er også forsimplet, hvis man alene mener, at det er individet, som skal gøre det, siger han.
Derudover skal civilsamfundet også tage aktivt fat, hvis man vil bryde den negative sociale arv.
- I Vestjylland går det godt med at få de unge til at få en ungdomsuddannelse. Der er en spejderånd, hvor man ikke accepterer, at folk bare sidder i sofaen uden at lave noget. Man insisterer derimod på at inddrage folk, hvad enten man er gul, grøn eller blå, siger han.
- Derfor, mener jeg, at alle kommuner, der har problemer, bør besøge de kommuner, som gør det godt, siger Martin D. Munk.