Mens et flertal udenom regeringen kan være ved at samle sig i Dong-sagen, hvor blå blok og Enhedslisten kræver indsigt i alle bud på Dong-aktierne, kommer to af køberne nu regeringen til undsætning.
Pensionsselskaberne ATP og PFA købte i januar sidste år - samtidig med amerikanske Goldman Sachs - aktier i Dong, og begge selskaber understreger, at de ikke ønsker deres bud frem.
Hverken i den aktuelle Dong-sag eller i fremtidige sager, hvor man handler med staten.
- Som ATP's chef for danske aktier, Claus Wiinblad, sagde i efteråret 2014, så er aftaler om fortrolighed nødvendige for et konstruktivt og tillidspræget forhandlingsforløb, og at de aftaler overholdes er vigtigt for fremtidige forhandlinger om investeringsmuligheder, skriver ATP's pressechef Anders Klinkby i en mail til DR Nyheder.
ATP ønsker ikke direkte at kommentere den politiske diskussion på Christiansborg, understreger pensionsselskabet.
Solgte Dong-aktier for 11 milliarder
Hos PFA finder man det ligeledes afgørende, at forhandlinger med staten foregår i fuld fortrolighed.
- Det er vigtigt i forhold til enkeltinvesteringer, at de kan foregå i fortrolighed, for at vi på den måde kan opnå gode investeringsafkast, siger Morten Jeppesen, kommunikationsdirektør i PFA, til Børsen.
ATP købte Dong-aktier for 2,2 milliarder kroner, mens PFA tegnede aktier 0,8 milliarder kroner. Amerikanske Goldman Sachs købte Dong-aktier for i alt otte milliarder kroner.
Enhedslisten truer med at vælte Corydon
På Christiansborg har Enhedslisten truet med at vælte finansminister Bjarne Corydon (S), hvis han ikke fremlægger alle oplysninger om de interesserede købere af Dong-aktier.
I første omgang vil regeringens støtteparti forsøge at samle et flertal udenom regeringen, der kan pålægge finansministeren at give adgang til de alternative købstilbud, men Enhedslisten understreger, at det i sidste ende kan blive nødvendigt at udtrykke mistillid til Bjarne Corydon og dermed vælte ham.
Finansminister Bjarne Corydon har afvist at have gjort noget forkert i sagen og forklaret sig med, at der har "været tungtvejende årsager og hensyn til skatteydernes interesse, som gør, at nogle ting skal være fortrolige. Og det har været tilfældet i den her sag".
Han har også oplyst i et skriftligt svar, at "i tidligere situationer har Finansministeriet således oplevet, at fortrolige oplysninger, som er videregivet til Folketingets udvalg, er blevet videregivet til pressen på trods af fortroligheden".