Det er bekymrende, at EU vil forsegle Libyen, så flygtninge ikke kan komme ud af landet. Det siger generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm.
- Man skal hele tiden huske på, at flygtninge er på flugt. Flygtninge er forfulgt. Og nu begrænser man så deres vej væk fra det, de flygter fra, siger Andreas Kamm.
Han udtaler sig på baggrund af, at EU forsøger at få mandat fra FN's Sikkerhedsråd til at bruge militær magt til at beslaglægge eller destruere fartøjer, som menneskesmuglere fragter flygtninge og migranter over Middelhavet i.
Årsagen til flugten forsvinder ikke
Ifølge Andreas Kamm er det dog svært at forestille sig, at den model vil stoppe trafikken mod Europa.
- Vi plejer at sige, at flygtningestrømmen er som vand: Stopper man den det ene sted, så flyder den videre de laveste steder, siger han.
Andreas Kamm henviser til, at konflikterne i Syrien og Irak og flere steder i Afrika fortsætter, selvom man bremser smuglerne. Samtidig består den fattigdom, som folk også flygter fra.
- Jeg forstår godt, at man prøver at ramme de kriminelle netværk, der benytter sig af folks elendighed, men jeg er bange for, at det ikke er løsningen i sig selv, siger han.
Katastrofale forhold i Libyen
Samtidig påpeger han, at Libyen er et land henkastet i kaos:
- Så det kan godt være, man løser en form for problem ved, at flygtningene nu i et vist omfang afskæres fra at drukne på Middelhavet, men deres vilkår i Libyen er skrækkelige.
Ifølge Andreas Kamm udgør det, at nogen kommer ud af de konfliktramte områder og til Europa, desuden en ventil for det kæmpe pres, der ligger på ikke mindst Syriens nabolande Jordan og Libanon.
Pres på Syriens nabolande
Libanon har 4,5 millioner indbyggere. Dertil kommer de mellem 1,5 og to millioner flygtninge, der er kommet til landet. Også Jordan har et voldsomt antal syriske flygtninge.
Derfor er der god grund til at frygte, at de to lande kollapser, siger Andreas Kamm:
- Hvis det sker, så har vi et worst case scenario, der er svært at overse. Forestil jer, at Libanon og Jordan bryder sammen.
S: Et fælles ansvar
Sideløbende med indsatsen mod menneskesmuglere forsøger Europa-Kommissionen at få indført et system, der skal sikre en mere ligelig fordeling af asylansøgere i EU.
Udlændingeordfører for Socialdemokraterne Ole Hækkerup vurderer, at det bliver svært at finde en fælles løsning.
Hvis modtagelsen af asylansøgere skal løses i fællesskab mellem EU-landene, så vil det nemlig ifølge ham forudsætte, at landene har de samme asylregler.
- For det vil jo ikke nytte noget, at der er én regel i Tyskland og én regel i Holland, hvis reglen så er lempeligere i Tyskland. Så man ville være nødt til at harmonisere betingelserne for at få asyl, siger Ole Hækkerup.
Hvor mange flygtninge?
Han påpeger, at en fælles løsning også forudsætter en fælles afstemning af, hvor man skal sætte grænsen set i forhold til antallet af flygtninge:
- Når man sætter sig ned sammen for at finde en fælles løsning, så bliver man også nødt til at gøre op, om den fælles løsning indebærer, at de millioner af mennesker, der for eksempel er flygtet fra krigen i Syrien, alle sammen skal til Europa.
Og der vil man nok igen opleve, at landene har meget forskellige holdninger, vurderer Ole Hækkerup.
Danmark vil som følge af retsforbeholdet stå uden for den nye strategi på asylområdet, som kommissionen vil have indført - hvis den altså bliver vedtaget.