Folketingsvalget er lige på trapperne, og som det ser ud nu, skal 790 kandidater kæmpe om de 175 folketingspladser, der vælges i Danmark.
Godt hver anden vælger stemmer personligt – det vil sige på en bestemt kandidat frem for et parti.
Men hvor er det bedst at have sit navn placeret på stemmesedlen, hvis man vil have størst mulighed for at blive valgt ind?
Øverst er bedst
Forskere på både Københavns og Aarhus Universitet har i de seneste år forsket i, hvor det er godt at stå på stemmesedlen i forbindelse med kommunal- og regionsvalg.
Selvom der er forskel på valgsystemerne - og selvom vi i langt højere grad stemmer personligt, når vi skal vælge politikere til kommunalbestyrelserne og regionsrådene, kan man ifølge forskerne godt overføre mange af hovedresultaterne til folketingsvalget.
Og der er ingen tvivl om, at det er bedst, hvis ens parti placerer en øverst på stemmesedlen.
https://www.youtube.com/watch?v=OqQk7kLuaK4&rel=0
Selvstændig effekt at stå øverst
Den politiker, som et parti placerer øverst på stemmesedlen, får op til 30 procent ekstra stemmer end de partikollegaer, der står længere nede.
Det skyldes alene, at de står øverst på sedlen, viser forskning fra Københavns Universitet.
- Selv hvis man trækker alle kampagneredskaberne – såsom antallet af valgplakater, kandidaten sætter op, og antallet af vælgermøder, personen deltager i – ud af regnestykket, så har det en selvstændig effekt at stå øverst på stemmesedlen, siger Kasper Møller Hansen, valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
- Spidskandidaterne får mere opmærksomhed, og derfor er det vigtigt for kandidaterne at komme så langt op på listen som overhovedet muligt, hvis de vil vælges, siger han.
Godt med kolonne 2.
Og dog.
Hvis et parti har så mange kandidater, at de bliver nødt til at stå i flere kolonner på stemmesedlen, så kan det faktisk være bedre at være blandt de øverste navne i anden kolonne end at være blandt spidskandidaterne i første kolonne.
Ved hjælp af statistisk analyse og et såkaldt eyetracking-software – hvor det bliver registreret, hvor vælgerne kigger hen – har forskere på Aarhus Universitet fundet frem til, at den kandidat, hvis navn står øverst i 2. kolonne, får mellem tre og fire procent ekstra stemmer, end hvis det havde stået længere ned i kolonne 1.
Ifølge Søren Serritzlew, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, skyldes det ikke, at vi læser fra venstre mod højre.
- Folk tillægger ubevidst personer og ting, der står øverst på en liste, mere værdi, siger han.
Øverste kvinde får flere stemmer
Derudover får den kvinde, som partiet placerer øverst på stemmesedlen, et relativt større personligt stemmetal end de andre kvindelige partikollegaer.
- Den første kvinde på listen får et ekstra boost, forklarer Kasper Møller Hansen.
Det tyder på, at nogle vælgere på forhånd har besluttet sig for at stemme på en kvinde, og at de så vælger den første, som partiet har placeret på sedlen.
Samme tendens ser man i forhold til kandidater, som har et udenlandsk klingende navn, forklarer Kasper Møller Hansen.
Dårligt at stå bag stemmesluger
Til gengæld skal man ikke forvente at trække flere stemmer fra de andre partier, selvom man står øverst på listen.
27 procent af vælgerne stemte ellers på et nyt parti ved det seneste folketingsvalg. Men ifølge Kasper Møller Hansen er det inden for listerne, at langt de fleste stemmer bliver rykket rundt på valgdagen.
- Det er et spørgsmål om, at man stjæler lidt stemmer fra partikollegerne, siger han og understreger, at vælgerne ikke er helt blanke, når de kommer ind i stemmeboksen.
- De er enten en smule røde, blå eller grønne. De vælger så et parti, kigger på listen, og først der kan de her effekter træde i kraft, siger Kasper Møller Hansen.
Derudover fandt forskerne fra Aarhus Universitet ud af, at mange af de kommunalvalgskandidater, som kom fra borgmesterens parti, ofte fik færre personlige stemmer end de andre partiers kandidater.
Det skyldtes ifølge Søren Serritzlew, at borgmesteren suger stemmer til sig.
- Sådan vil det også være til folketingsvalget, hvis man står efter en stemmesluger på stemmesedlen, siger han.
Ændret søndag den 10. maj klokken 21.40: I den oprindelige artikel stod der, at de 790 kandidater skal kæmpe om alle de 179 pladser, der er i Folketinget. Det er ikke korekt, eftersom de 790 kandidater ikke inkluderer de færøske og grønlandske politikere, som stiller op til valget. Fire af de 179 pladser i Folketinget bliver nemlig valgt på henholdsvis Færøerne og Grønland.