Sidste år blev statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bogstaveligt talt blæst ud af Fælledparken i København, da hun forsøgte at holde sin 1. maj-tale.
En omfattende aktion sat i værk af venstrefløjsaktivister skabte et voldsomt fløjteinferno foran scenen og fik talen til fuldkommen at drukne.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53625324a11f9d1660f74a60
Aktivisterne fremhævede regeringens salg af dele af DONG, indgrebet i lærerkonflikten og skattelettelser som de vigtigste årsager til aktionen.
- Revolutioner bliver aldrig genudsendt!
Efter talen måtte statsministeren eskorteres ud af Fælledparken og over mod Parken af en håndfuld PET-vagter, der på en grussti måtte skubbe flere aktivisterne væk fra hende.
På pladsen foran scenen i Fælledparken opstod der tilmed håndgemæng mellem fløjteaktivisterne og dem, der var kommet for at høre statsministeren budskaber på arbejdernes internationale kampdag.
I år får Thorning formentlig ro til at tale foran de mange fremmødte i Fælledparken. I hvert fald oplyser gruppen Her Er Oprøret, der stod bag sidste års fløjteaktion, at de ikke har planer om en gentagelse:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5497da576187a215b0611045
- Revolutioner bliver aldrig genudsendt! Derfor har vi ikke nogen planer i forhold til Statsministerens tale i fælledparken i år. Vi har travlt med andre ting og er ikke interesserede i at blive blandet ind i et valgkampscirkus, skriver gruppen på Facebook.
Gruppen oplyser dog, at den "bakker op om alle protester folk måtte finde på".
- Vi kommer også til at være tilstede i fælledparken og se hvad der sker. Skriv en besked til siden, hvis i vil have konkret hjælp eller tips om hvor man køber fløjter billigt, skriver gruppen videre.
1. maj i flygtningepolitikkens tegn
Ifølge den venstreorienterede netavis Modkraft er der ingen meldinger om, at grupper vil forsøge at overdøve statsministerens tale med en fløjteaktion.
En række antirascistiske og antifascistiske grupper har meldt deres ankomst i Fælledparken, men på Facebook er der ingen diskussioner om en fløjteaktion. I stedet har de tænkt sig at holde 1. maj i flygtningepolitikkens tegn.
- Vi er rigtigt mange, der er ved at brække os over den måde politikere og medier behandler de mennesker, der flygter fra krig, sult og fattigdom, lyder det i invitationen fra Antifascistisk 1. maj.
Helle Thorning-Schmidt taler klokken 13:45 i Fælledparken.