Gert Lassen ved udmærket godt, at han har begivet sig ud på en politisk mission impossible.
Den 51-årige butiksejer fra Nordsjælland har besluttet sig for at stille op ved det kommende folketingsvalg. Han er liberal, og han mener blandt andet, at Danmark skal trække sig helt ud af EU-samarbejdet.
Men i modsætning til langt størstedelen af de næsten 800 folketingskandidater, har Gert Lassen intet etableret parti i ryggen.
Han er én af de ni personer, som ifølge DR's og Altingets kandidatdatabase stiller op til folketingsvalget uden for de ti partier, som vi kan stemme på.
Og ifølge Gert Lassen selv, er det da også ‘fuldstændig urealistisk', at han bliver valgt ind.
- Jeg skal nærmest have halvdelen af stemmerne i min opstillingskreds, og det kommer aldrig til at ske. Men jeg kæmper for mit politiske projekt, og derfor stiller jeg op for at holde liv i det, siger han.
Kræver 150 underskrifter
Det er ikke unormalt, at personer prøver lykken ved et folketingsvalg, selv om de ikke er medlem af et parti.
For at kunne gøre det, skal man blot have 150 vælgere fra ens opstillingskreds til at sige god for en.
Ved det seneste folketingsvalg i 2011 stillede 20 personer op uden for et parti. Og siden 1990 har der i gennemsnit stået 15 løsgængere på valgsedlerne ved hvert valg.
Men ved valget for tre et halvt år siden fik løsgængerne dog kun 1.850 ud af de mere end 3,5 millioner stemmer, der blev afgivet. Det svarer til 0,1 procent af stemmerne.
Valgsystemet spænder ben
Karina Kosiara-Pedersen, valgforsker og lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, giver Gert Lassen ret i, at det er noget nær umuligt for løsgængere at blive valgt ind.
Det skyldes først og fremmest valgsystemet, forklarer hun.
Som løsgænger skal man nemlig skrabe mellem 10.000-20.000 personlige stemmer sammen i den kreds, hvor man stiller op for at kunne få et såkaldt kredsmandat, der giver adgang til Folketinget. Det er svært, siger hun.
- Derudover dominerer de etablerede partier i valgkampen, og derfor forsvinder kandidater uden for partier i mængden, siger Karina Kosiara-Pedersen.
Svært at lave 'en Jacob Haugaard'
I 1994 lykkedes det dog til alles store overraskelse for musikeren Jacob Haugaard at blive valgt ind i Folketinget, efter han havde fået 23.253 stemmer i det daværende Århus Amt.
Ud over Gert Lassen har historiker og formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, også meldt ud, at han stiller op til folketingsvalget som løsgænger. Han går blandt andet til valg på begrænse indvandringen fra muslimske lande.
Men selv om Lars Hedegaard er et kendt ansigt, tror Karina Kosiara-Pedersen dog næppe, at han kan ‘lave en Jacob Haugaard' og blive valgt ind.
- Hvor Jacob Haugaards kandidatur blot var for sjov, kan man tage politisk stilling til Lars Hedegaard, og derfor skal han konkurrere med andre partier om stemmerne, siger hun.
Det nytter noget
Selvom Gert Lassen stiller op til folketingsvalget, har han dog ikke planer om at tapetsere alle de lokale lygtepæle med plakater med hans ansigt.
- Jeg deltager i nogle vælgermøder og snakker med de medier, der vil tale med mig, og det er det, siger han.
Gert Lassen har tidligere været aktiv i det daværende Ny Alliance. Derudover har han stiftet sig eget parti - Folkelisten - som dog ikke har fået samlet nok vælgererklæringer sammen til at kunne stille op.
Selvom han er blevet kontaktet af andre partier, har Gert Lassen dog ingen planer om at melde sig ind i et etableret parti og prøve lykken der.
Men hvis du ikke regner med at blive valgt ind, og hvis du ikke går 100 procent ind i valgkampen, hvad nytter det så?
- Jeg bringer nogle bekymringer fra almindelige mennesker videre, og derfor mener jeg selv, det nytter noget, siger han.