Kvinderne er i mindretal på stemmesedlen

Kun hver tredje kandidat ved det kommende folketingsvalg er kvinde, viser nye tal.

I år er det nøjagtig 100 år siden, at kvinder fik lov til at stille op og stemme til folketingsvalget.

Og med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen har kvinderne aldrig spillet en mere central rolle i dansk politik end netop nu.

Men kaster man et blik på den foreløbige liste over kandidaterne til det kommende folketingsvalg, er det fortsat mændene, der dominerer.

Af de 790 kandidater, der indtil videre har registeret sig i DR og Altingets kandidatdatabase, er blot 31 procent kvinder.

- Selv når vi tager højde for eksempelvis småbørn og andre personlige faktorer, er der en tendens til, at kvinder i mindre grad end mænd har lyst til at stille op til Folketinget, siger Karina Kosiara-Pedersen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i partiernes organisering og medlemskab.

Mandsdominerede partier

Kvinderne fik deres valgret i forbindelse med grundlovsændringen i 1915.

Ved det efterfølgende folketingsvalg i 1918 var hver tiende kandidat kvinde, og siden da har kvindeandelen svinget en del – fra 3,2 procent ved folketingsvalget i 1929 til 33,2 procent ved det seneste i 2011.

https://www.youtube.com/watch?v=OqQk7kLuaK4&rel=0

Siden 1987 har andelen af kvindelige kandidater dog ligget nogenlunde stabilt på 31 procent, og det er der flere forklaringer på, siger Karina Kosiara-Pedersen.

For det første bliver mange kandidater rekrutteret internt i partierne. Her er der ofte flere mænd end kvinder, og det smitter af på stemmesedlerne.

- Nogle feminister vil pege på, at partierne fortsat er præget af old boys-netværk, hvor mændene kender og hjælper hinanden, siger hun.

Mindre konkurrencemindede

Derudover viser forskning fra udlandet, at kvinder ofte er mindre interesserede i at konkurrere end mænd.

- Det kan afholde dem fra at stille op til et valg, siger Karina Kosiara-Pedersen.

En tredje faktor, som der endnu ikke er blevet forsket i i Danmark, er, at kvinder ikke føler sig kompetente nok.

- Kvinderne svarer, at de føler sig mindre kompetente end mænd. Når de så bliver bedt om at beskrive deres kompetencer, så viser det sig, at de har de samme kompetencer som mændene, siger Karina Kosiara-Pedersen, der dog ikke kan komme nærmere ind på, hvad disse kompetencer dækker over.

Kvinder klarer sig bedre

Selvom der er langt færre kvinder end mænd på stemmesedlen, betyder det dog ikke, at de kvindelige kandidater klarer sig dårligt ved folketingsvalgene.

De danske vælgere er nemlig mere end villige til at stemme på dem. Og selvom det kun var hver tredje kandidat, som var kvinde ved det seneste valg, udgør de næsten 40 procent af det nuværende Folketing.

- Kvinderne klarer sig vælgermæssigt bedre ved valgene, og der er en tendens til, at kvinder i højere grad stemmer på kvinder end mænd. Derudover har kvinderne også mere sympati for kvindelige partiledere, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Forskningen viser derudover, at jo længere en uddannelse vælgerne har, des større er sandsynligheden for, at de stemmer på en kvindelig kandidat.

- Den kvinde, der står først på stemmelisten, får et relativt større personligt stemmetal end de andre. Det indikerer, at nogle vælger bevidst sætter deres kryds ud for den første kvinde på stemmesedlen, når de har valgt parti, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Mætningspunkt på 40 procent

Selv om vi i år kan fejre 100-årsjubilæet for kvindernes valgret, så er det ikke ensbetydende med, at kvinderne automatisk vil få et bedre valgresultat ved det kommende folketingsvalg, siger Karina Kosiara-Pedersen.

- Andelen af kvinder, der bliver valgt ind, har ikke rykket sig i mange år, og spørgsmålet er, om vi har nået et mætningspunkt i Danmark, siger hun.

Derudover er det heller ikke sikkert, at der kommer flere kvindelige kandidater i fremtiden, siger hun.

- På den ene side har vi politikere som Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard, der klarer sig godt. Omvendt kan man se programmer om, hvad det kan koste de kvindelige politikere personligt at blive mødt af hård hetz fra vælgerne, siger hun.

- Det er ikke ensbetydende med, at det ikke også er hårdt for mændene. Men hademails er ikke ligefrem noget, der tiltrækker kvinder, siger Karina Kosiara-Pedersen.