OVERBLIK: Her de fire temaer SF går til valg på

Børn, ældre, dagpenge og et grønnere Danmark er omdrejningspunkterne for SF i den kommende valgkamp.

SF holder landsmøde i weekenden. Her vil der blandt andet være fokus på følgende fire mærkesager, som SF gør til valg på:

* Børn

SF vil inden for den næste valgperiode afsætte to milliarder kroner, så der kan ansættes flere voksne i daginstitutionerne. Det skal sikre, at der fremover er tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne.

* Ældre

SF vil bruge fire milliarder kroner på et et nedskæringsstop i ældreplejen, så kvaliteten ikke daler, når der i de kommende år kommer cirka 90.000 flere folkepensionister. Partiet vil også forhøje ældrechecken med 25 procent betalt af en skat på finansielle transaktioner.

* Dagpenge

SF vil muligt halvere genoptjeningskravet til dagpenge fra et år til seks måneder. Samtidig ønsker partiet dagpengeperioden forlænget med et år, så man fremover kan få dagpenge i tre år.

* Et grønnere Danmark

SF vil presse på for, at Danmark overgår til 100 procent vedvarende energi i 2050. Samtidig vil man stille skrappere krav til landbruget, der bliver betegnet som en af de største trusler mod den danske natur.

/ritzau/