En række fagfolk og økonomer advarer nu mod Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens valgløfte om at genindføre det såkaldte håndværkerfradrag.
I en tid med udsigt til fremgang i byggeriet - der var i første kvartal i år 5.800 flere beskæftigede i byggebranchen end i fjerde kvartal i 2014 - er det ikke særligt hensigtsmæssigt at stimulere økonomien yderligere, lyder kritikken.
- Hvis håndværkerfradraget genetableres, risikerer man, at der kommer for stor efterspørgsel efter håndværkere. Det resulterer i for høje lønninger blandt håndværkere, og i sidste ende kan det forringe dansk konkurrenceevne, siger økonom i Sydbank Peter Bojsen Jakobsen.
Han henviser til, at den enormt lave rente betyder, at de danske boligejere allerede nu har en lav omkostning ved at lave forbedringer af deres bolig, og derfor ligger det ikke lige til højrebenet, at dansk økonomi har brug for ekstra stimulus.
Cepos: Det er statsstøtte
Håndværkerfradraget udløb med udgangen af 2014, fordi den nuværende regering ikke mente, at milliardomkostningen til ordningen stod mål med antallet af job, ordningen gav.
Konkret har Løkke Rasmussen lovet at genindføre håndværkerfradraget med tilbagevirkende kraft, hvis han vinder valget. Det vil sige med virkning fra 1. januar 2015.
Koret af kritikere, der advarer om at genindføre håndværkerfradraget, vokser dog og består også af cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos.
Han kalder ordningen decideret "statsstøtte" og mener, at den grundlæggende forvrider danskernes forbrug.
- Med håndværkerfradraget giver man statsstøtte til boligforbrug, og det sker på bekostning af forbrug i detailhandlen og på restauranter eksempelvis. Staten forvrider altså danskernes forbrug, og det er ikke sundt. Jeg er meget kritisk over for den ordning, siger Mads Lundbye Hansen, der har et bud på, hvorfor Lars Løkke Rasmussen har lovet at genindføre den:
- Det drejer sig formentlig om, at danske familier synes, det er dejligt at få støtte, når man skal ud og renovere sit hus, men det ville være bedre for dansk økonomi at bruge pengene på eksempelvis at sænke skatten på arbejde, siger Cepos' cheføkonom.
Fagfolk: Uddan arbejdskraft i stedet
Hos Byggefagenes Samvirke i København oplever man i øjeblikket, at arbejdsløsheden for bygningshåndværkere falder, og derfor forstår formand Per Olsen ikke timingen med at genindføre håndværkerfradraget.
- Det virker mere, som om man forsøger at tilfredsstille nogle boligejere, end det handler om at få folk i arbejde. Derfor synes jeg, det er tosset. I stedet burde man bruge de mange penge på at uddanne og efteruddanne ufaglært arbejdskraft. Vi kommer til at mangle folk med kompetencer i de kommende år, siger Per Olsen.
Selvom kritikerne af en genindførelse af håndværkerfradraget har vokset sig større, er der fortsat dem, der mener, at det giver god mening.
I Håndværksrådet understreger afdelingschef Frank Korsholm, at det er meget ujævnt opsving, vi er på ind i, og at der masser af steder i Danmark, hvor man ikke mærker den økonomiske fremgang.
- Der er masser af steder, hvor de små- og mellemstore håndværksvirksomheder mangler ordrer, og hvor boligsalget slet ikke er kommet i gang. Derfor mener vi, at ordningen bør genindføres, siger Frank Korsholm.
Håndværksrådet har efterspurgt et signal om, at håndværkerfradraget bliver permanent, så boligejerne ikke behøver have travlt med at trække på ordningen af frygt for, at den forsvinder igen.
- Desuden bidrager ordningen til at vaske sort arbejde hvidt. Og når den gør det, så bidrager den altså dobbelt-op i forhold til statskassen. Der kommer penge ind i kassen, som ellers ikke ville være blevet beskattet, siger Frank Korsholm.
Venstre: Fradraget opfylder flere formål
Venstres finansordfører Peter Christensen forstår ikke kritikken.
- Jeg mener, det er meget, meget tidligt, at der bliver råbt overophedning. Vi har en situation, hvor den private jobskabelse koncentrerer sig om Hovedstadsområdet og Aarhus, så jeg mener slet ikke, vi er i nærheden af overophedningen. Der er mange steder i landet, hvor ordrebogen slet ikke er fuld, siger han.
Han fastholder, at det er en god idé at genoplive håndværkerfradraget.
- Det opfylder jo flere formål. Det ene er, at man kan få fradrag for forbedringer på sit hus. Et andet formål er at få gjort sort arbejde hvidt. Og der kan jo også være folk, der gerne vil have rengøringshjælp i hjemmet, så de får mere tid til at passe deres arbejde og deres familie. Så al den stund, at fradraget opfylder flere formål, bør man genopføre det, som danskerne kender ordningen, siger Peter Christensen.