Et folketingsvalg er på vej og derfor vil medierne bombardere os med meningsmålinger i den kommende tid. Men kan vi nu også stole på alle de mange målinger?
DR2-programmet Detektor har samlet seks råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du ser en meningsmåling.
Der er nemlig god grund til at være på vagt over for mediernes mandat-puslerier op til et valg.
1. Målinger kan påvirke din stemme
Et eksperiment fra 2014 blandt 3.000 danskere viser i hvert fald, at vi vælgere lader os rive med, når vi ser en meningsmåling. Vi bliver simpelthen tiltrukket af dem, der klarer sig bedst.
Det fortæller professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til Detektor.
- Meningsmålinger kan godt være med til at påvirke opinionen. Hvis man fortæller at partiet går frem, så hopper de med på vognen og kan godt finde på at lade sig påvirke af meningsmålingen til at hoppe med på det vindende hold.
2. Hvem og hvor mange er spurgt?
Det er for dyrt og for omfattende at spørge alle de danske vælgere. Derfor nøjes meningsmålingsinstitutterne med at spørge et udsnit af befolkningen.
Og jo flere man spørger, jo mindre bliver usikkerheden. Spørger man cirka 1.000 personer, når man et resultat med en usikkerhed på blot to til tre procent.
Når analyseinstitutterne laver daglige meningsmålinger som for eksempel i en valgkamp, genbruger de ofte en del af respondenterne fra de foregående dages målinger. Dermed sparer analyseinstituttet penge, da de ikke behøver spørge 1.000 mennesker hver dag.
Derudover er det vigtigt, at de personer, der er spurgt er repræsentative for den danske befolkning.
3. Statistisk usikkerhed
Næste punkt er den statistiske usikkerhed på to til tre procent i en meningsmåling med cirka 1.000 personer. Den er værd at lægge mærke til.
For eksempel udråbte flere medier Dansk Folkeparti til at være Danmarks største parti i november 2014. Men der havde man netop ikke taget højde for den statistiske usikkerhed, og det betød, at Dansk Folkeparti ligeså godt kunne have været det andet eller tredje største parti.
4. Hvornår er de spurgt?
Det næste du bør holde øje med er, hvornår de adspurgte i meningsmålingen har svaret på spørgsmålet.
I en valgkamp kan der nemlig ske meget i løbet af nogle dage, som kan ændre folks holdninger.
Det forklarer professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Rune Stubager:
- Det koster jo nogle penge at lave de her målinger, og derfor ser man, at flere bureauer henover sådan en valgkamp, bruger interviews lavet henover et antal dage og inkluderer dem i deres beregninger af, hvordan ser det så ud på en given dag.
5. Svarprocenten
Derudover skal du lægge mærke til svarprocenten: Hvor mange har svaret? Og endnu vigtigere, hvor mange har ikke svaret?
- Hvis der er mange, der i udgangspunktet siger, at de ikke har lyst til at deltage, så kan man befrygte, at resultatet, der kommer ud af det, måske kan blive skævt, siger Rune Stubager.
6. Spørgsmålets formulering
Tjek desuden spørgsmålene i meningsmålingen - for du får som bekendt svar, som du spørger.
- I en valgkamp vil de fleste målinger jo gå på, hvilket parti man vil stemme på, men så snart man begynder at spørge til andre emner, så ved vi, at den præcise formulering af spørgsmål kan have meget stor betydning for de svar, man får, lyder det fra Rune Stubager.
Se hele indslaget og andre faktatjek i Detektor torsdag klokken 21 på DR2.