Radikale Venstre lancerede i fredags et forslag om at hæve fartgrænsen til 90 kilometer i timen på udvalgte landeveje. Ifølge partiets transportordfører Andreas Steenberg vil det nemlig hæve trafiksikkerheden:
- Det virker lidt underligt, men det er faktisk sådan, at de forsøg man har lavet med 90 kilometer i timen på landeveje, der øger det trafiksikkerheden, fordi folk begynder at køre den samme hastighed, og det er det, der får ulykkerne væk, sagde han til DR2 Morgen.
Men Vejdirektoratets forsøg, som Andreas Steenberg nævner, er ikke afsluttet og det kan i øvrigt slet ikke bruges til at konkludere noget om differentieret hastigheds betydning for trafiksikkerheden isoleret set, fortæller DR2-programmet Detektor.
R: Vi har antaget, det var fakta
I forsøget har Vejdirektoratet hævet hastighedsgrænsen fra 80 til 90 kilometer i timen på 103 kilometer udvalgte landeveje for at undersøge, hvilken effekt forskellige hastighedsgrænser og sikkerhedsforanstaltninger vil have på trafiksikkerheden.
De Radikales transportordfører henviser til en artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten fra 2014, hvor man kan læse, at flere eksperter - heriblandt en sagsbehandler fra Vejdirektoratet - udtalte sig positivt om Vejdirektoratets i gangværende forsøg.
- Det er det, vi har taget udgangspunkt i, sammen med en rådslagning med blandet andet Rådet For Sikker Trafik. Når han (Vejdirektoratets sagsbehandler, red.) siger det, så klart i Jyllands-Posten, så har vi antaget, at det var fakta, forklarer Andreas Steenberg.
For tidligt at konkludere noget
Men Detektor har kontaktet Vejdirektoratet for at høre, om man ud fra forsøget kan konkludere, at de differentierede fartgrænser øger trafiksikkerheden. Vejdirektoratet henviser til en kort midtvejsstatus fra 2013, hvor der står:
- Datagrundlaget er endnu for spinkelt til at foretage sammenligninger mellem forsøgstrækninger og vejnettet generelt. Der vil blive vurderet nærmere på dette forhold i den afsluttende evaluering.
Vejdirektoratet forventer at afslutte forsøget senere på året. Og til det svarer Andreas Steenberg:
- Hvis den endelige rapport fra den her sagsbehandler og Vejdirektoratet viser noget andet, så tager vi selvfølgelig ny stilling til det.
Rumleriller og rabatter - ikke kun fart
I forbindelse med etablering af 90 kilometer i timen på de udvalgte strækninger er der også gennemført en række tiltag for at højne trafiksikkerheden - blandt andet rumleriller i vejmidten og autoværn.
Og det er problematisk, i hvert fald når man vil sige noget om hastighedens betydning for trafiksikkerheden, lyder det fra lektor ved Trafikforskergruppen på Aalborg Universitet Harry Lahrmann:
- Problemet er, at hvis man bagefter tæller antallet af ulykker, så ved man jo ikke om ændringen i ulykker skyldes, at man har sat hastighedsgrænsen op, eller at man har lavet nogle sikkerhedsforanstaltninger, forklarer han:
- Ud fra den rapport, der kan man ikke sige noget som helst om trafiksikkerhed.
Steenberg: Alt kom ikke med
Andreas Steenberg uddyber overfor Detektor, at han ikke kun vil hæve fartgrænserne, men også vil indføre rumleriller, midterrabatter og andre sikkerhedsforanstaltninger.
Det ærgrer ham, at de elementer ikke blev præsenteret alle steder, da forslaget blev lanceret i fredags:
- Det står jeg også og ærgrer mig over i dag. Men du ved også, at når man er i (tv, red.) i et minut, så skal man vægte sine ord, så man kan nå at sige noget, siger han til Detektor.
Erfaringer fra motorvejen
I 2004 hævede man hastighedsgrænsen på udvalgte motorvejsstrækninger. Heller ikke her viser erfaringen, at øget fart øger trafiksikkerheden.
DTU Transport har kigget på perioden to år før og fem år efter, at man hævede hastighedsgrænsen til 130 kilometer i timen, og undersøgelsen viser, at der skete flere personskadeulykker på de strækninger, hvor hastighedsgrænsen blev hævet.
Men i samme periode var der et generelt fald i antallet af personskadeulykker på alle danske veje.
Så når man korrigerer for det generelle fald, så steg antallet af ulykker på de strækninger, hvor man må køre 130 kilometer i timen, ifølge DTU Transport, med cirka 30 procent.
Få flere faktatjek i Detektor hver torsdag klokken 21 på DR2.