Regeringen er på rette spor med sit integrationsudspil, der skal sikre, at 30.000 flere flygtninge og indvandrere over de næste to år kommer ud på arbejdsmarkedet i særlige forløb.
Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
- Der er ingen tvivl om, at det er afgørende for integrationen at få et job. At få kollegaer og blive en del af et fællesskab på en arbejdsplads er en god vej til lære et nyt land og et nyt sprog at kende. Samtidig har langt de fleste mennesker det jo sådan, at de faktisk foretrækker at forsørge sig selv. Det gælder naturligvis også for flygtninge, siger hun.
Johanne Schmidt-Nielsen påpeger dog, at hvis integrationen skal være effektiv, så er det vigtigt, at der er tale om rigtige job på rigtige arbejdspladser.
- Hvis man laver en masse kommunale projekter og kunstige nyttejob, hvor 50 flygtninge bliver sat til at rydde op på strandene, så får de netop ikke erfaringer med det danske arbejdsmarked og danske kolleger, siger hun.
SF: Fokuser på østeuropæerne
Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, hilser regeringens integrationsudspil velkomment, men så gerne, at der bliver gjort noget ved de mange østeuropæere, der arbejder i Danmark.'
- Vi har 80-90.000 østeuropæere, der rejser hertil. Der synes jeg, at vi skulle gøre en større indsats for at få de indvandrere, der ikke er kommet i arbejde, og som er ufaglærte, ind i de job, siger hun.
Det centrale i regeringens udspil er, at kommunerne skal sende 30.000 flere flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet de næste to år. Jobcentrene får 44 millioner kroner til at løfte netop den opgave.
I sidste uge offentliggjorde Dansk Arbejdsgiverforening en analyse, der viser, at blot en af fire flygtninge er i arbejde efter ti år i Danmark. I alt drejer det sig om 7.700 personer, der kom til landet i årene 2000-2003.
Med de 30.000 nye virksomhedsforløb for flygtninge og indvandrere, der skal oprettes, vil regeringen nå et gammelt mål om at få 10.000 flere i job inden 2020.
Højst fire ugers pause
I sidste uge sagde økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), at ”hvis de dårligste kommuner var lige så gode som de bedste, så ville der være 20 procent flere beskæftigede flygtninge- og indvandrere”.
Blandt de dårligste kommuner udgør de særlige virksomhedsforløb kun fem procent af integrationsindsatsen. De bedste kommuner er oppe på 40 procent. Samlet findes der årligt 75.000 særlige virksomhedsforløb. Det vil altså årligt blive øget med 15.000.
Det fremgår også af udspillet, at der må højst være fire ugers pause i den virksomhedsrettede indsats efter første tilbud.
Regeringen vil hurtigst muligt fremsætte et lovforslag og satser på, at det kan træde i kraft allerede fra 1. juni.