Uanset, hvor længe man skal opholde i Danmark, ønsker vi ikke at parkere mennesker i et hjørne, hvor man er inaktiv.
Sådan lyder det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der har præsenteret regeringens integrationsudspil "Alle skal bidrage".
- Det er lige meget, om man skal tilbage til sit hjemland eller blive i Danmark, så ønsker vi, at man skal uddanne sig eller i arbejde. Hverken den enkelte eller samfundet er tjent med, at man sidder passivt hen, siger hun.
Kommuner forpligtes til at bruge redskaber
Det centrale i udspillet er, at kommunerne skal sende 30.000 flere flygtninge og indvandrere ud på arbejdsmarkedet de næste to år. Jobcentrene får 44 millioner kroner til at løfte netop den opgave.
- Mange af de redskaber, vi lægger op til, at der skal bruges, kan kommunerne allerede i dag benytte sig af. Men nu skal de gøre det. Vi vil gøre integrationsindsatsen mere arbejdsrettet, så vi lægger det om nu, siger statsministeren.
Hun har tidligere udtalt, at integrationsindsatsen indtil videre er slået fejl og erkender da også, at det ikke bliver nemt at rette op på det.
- Det bliver ikke nemt, men vi er bevidste om, at vi ikke kan gøre, som vi hidtil har gjort. Indsatsen skal ske med større hast, og det skal sikres, at man kommer tættere på virksomhederne. Alle, der kommer til Danmark, skal bidrage. Men vi står ikke og siger, at det bliver nemt, men det er forsøget værd, siger Thorning.
Vil nå gammelt 2020-mål
I sidste uge offentliggjorde Dansk Arbejdsgiverforening en analyse, der viser, at blot en af fire flygtninge er i arbejde efter ti år i Danmark. I alt drejer det sig om 7.700 personer, der kom til landet i årene 2000-2003.
Med de 30.000 nye virksomhedsforløb for flygtninge og indvandrere, der skal oprettes, vil regeringen nå et gammelt mål om at få 10.000 flere i job inden 2020.
Regeringen afsætter 44 millioner kroner til at få dørene til virksomhederne åbnet. Pengene vil blive givet til jobcentrene, som skal være bedre til at holde kontakt til virksomhederne. Endelig skal jobcentrene være bedre til at samarbejde.
De skal eksempelvis være langt bedre til at dele erfaringer med hinanden.
Højest fire ugers pause
I sidste uge sagde økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), at ”hvis de dårligste kommuner var lige så gode som de bedste, så ville der være 20 procent flere beskæftigede flygtninge- og indvandrere”.
Blandt de dårligste kommuner udgør de særlige virksomhedsforløb kun fem procent af integrationsindsatsen. De bedste kommuner er oppe på 40 procent. Samlet findes der årligt 75.000 særlige virksomhedsforløb. Det vil altså årligt blive øget med 15.000.
Det fremgår også af udspillet, at der må højest være fire ugers pause i den virksomhedsrettede indsats efter første tilbud.
Regeringen vil hurtigst muligt fremsætte et lovforslag og satser på, at det kan træde i kraft allerede fra 1. juni.