30.000 flere flygtninge og indvandrere skal over de næste to år ud på arbejdsmarkedet i særlige forløb.
Sådan vil det lyde i morgen, når regeringen præsenterer sin integrationsplan, der har fået navnet ”Alle skal bidrage”, erfarer DR Nyheder. Det sker med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen i Spejlsalen i Statsministeriet klokken 11.00.
Opfølgning på nytårstalen
Integrationsplanen kommer som svar på statsministerens nytårstale, hvor hun fik sagt, at flygtninge og indvandrere skal arbejde for kontanthjælpen.
Kommunerne skal presses på økonomien til fremover at få flygtninge og indvandrere væk fra sprogkurser og i stedet ud på arbejdspladserne. De 30.000 jobs er vel og mærke alle med tilskud - løntilskud, praktik eller nyttejob – og tanken er, at det skal gøre dem i stand til senere at få et ordinært job.
De 30.000 forløb er altså ikke fuldtidsstillinger. Det kan være beskæftigelse i to måneder. Og nogle jobs kan være helt nede på ti timer om ugen, men ifølge regeringen, så er de særlige virksomhedsforløb det mest effektive middel til at få et arbejde.
Jobcentrene skal blive bedre
Regeringen afsætter 44 millioner kroner til at få dørene til virksomhederne åbnet. Pengene vil blive givet til jobcentrene, som skal være bedre til at holde kontakt til virksomhederne. Endelig skal jobcentrene være bedre til at samarbejde.
De skal eksempelvis være langt bedre til at dele erfaringer med hinanden.
I sidste uge sagde økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), at ”hvis de dårligste kommuner var lige så gode som de bedste, så ville der være 20 procent flere beskæftigede flygtninge- og indvandrere”.
Nogle kommuner hænger i bremsen
Blandt de dårligste kommuner udgør de særlige virksomhedsforløb kun fem procent af integrationsindsatsen. De bedste kommuner er oppe på 40 procent. Samlet findes der årligt 75.000 særlige virksomhedsforløb. Det vil altså årligt blive øget med 15.000.
Endelig skal flygtninge og indvandrere langt hurtigere have deres kompetencer afklaret.
Kommunerne skal straffes
Ifølge DR Nyheders oplysninger har det været overvejet at straffe flygtninge og indvandrere, men det er droppet. I stedet er det kommunerne, som bliver straffet.
De får i dag refusion i staten for deres integrationsindsats. Fremover vil det skæppe langt mindre i kommunekassen at sætte en udlænding i gang med et danskkursus. Til gengæld vil kommunen få fuld refusion, hvis det lykkes at få en udlænding i arbejde – hvad enten det er i et nyttejob, et job med løntilskud eller i et praktikforløb.
Alt for få i arbejde
På den måde bliver kommunerne gjort ansvarlige for at føre regerings politik ud i livet. Og for de kommuner, der fejler eller bare går andre veje, kan det blive dyrt, fordi de i sidste ende kommer til at mangle penge.
I sidste uge offentliggjorde Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i weekenden en analyse, der viser, at blot en af fire flygtninge er i arbejde efter ti år i Danmark. I alt drejer det sig om 7700 personer, der kom til landet i årene 2000-2003.