Regeringen, Venstre, SF og De Konservative er enige om, at Danmark bliver nødt til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så vi kan være med i det fælleseuropæiske politi-samarbejde.
Og nu man er i gang, vil partierne også vælge at tiltræde en række andre områder - for eksempel samarbejdet om forældreansvar i sager om forældremyndighed eller arveretsforordningen, der forenkler behandlingen af arvesager på tværs af grænser.
I alt vil aftaleparterne tiltræde 22 akter - hvis altså de får et "ja" fra vælgerne ved folkeafstemningen, der skal finde sted senest i første kvartal af 2016.
Bliver det et ja ved afstemningen, vil der dog langt fra være tale om, at retsforbeholdet er endegyldigt afskaffet, lyder det fra Marlene Wind, der er professor i europæisk politik ved Københavns Universitet.
- I stedet for et rigtigt forbehold, hvor vi står uden for alt, der bliver besluttet på overnationalt plan, får vi en tilvalgsordning, hvor vi fra sag til sag kan bestemme os for, hvad vi vil være med i og ikke være med i, siger hun.
Besværligt med parallelaftaler
Hvis vi skal afskaffe retsforbeholdet fuldstændig, kræver det, at vi medtager hele pakken og også inkluderer eksempelvis asylpolitikken.
- Nu kan vi sidde med ved bordet og pille de rosiner ud af kagen, som vi gerne vil have og lade resten af lagkagestykket stå. Det er på mange måder en meget generøs ordning, som kun Storbritannien og Irland har. Alle andre EU-lande har taget hele kagen, - også selvom de ikke kunne lide alt, der var indeni, siger Marlene Wind.
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, sagde tirsdag, at EU-aftale bygger på spin og fup, og at vi i stedet for en tilvalgsordning burde have undersøgt muligheden for at få en parallelaftale.
En parallelaftale sikrer eksempelvis, at Norge, Island og Schweiz kan være med i det internationale politiarbejde Europol, der bekæmper grænseoverskridende kriminalitet på tværs af EU-landene - selvom de ikke er i EU.
Men parallelaftaler er en mere end besværlig ordning, lyder det fra Marlene Wind.
- Det skal ud i de nationale parlamenter i 27 lande, hvor der skal siges god for, at Danmark får den aftale. Et efter et skal de godkende det, og der er jo så tale om 22 parallelaftaler. Det bliver en tung proces, hvis man skal gøre det hver eneste gang, siger professoren.
Godkendt i 1993
Retsforbeholdet var ét af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads med EU på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til den såkaldte Maastricht-traktat ved folkeafstemningen 2. juni 1992.
Maastricht-traktaten samt de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen 18. maj 1993.
De tre andre forbehold er unionsborgerskab, euroen samt afgørelser og aktioner på forsvarsområdet. Retsforbeholdet, der nu kan stå for fald, omhandler opgaver, der i EU's medlemslande ofte varetages af politiet og de retslige myndigheder.