Det vil koste menneskeliv i trafikken, hvis de Radikale og Venstre med opbakning fra de øvrige blå partier får gennemført forslaget om at hæve hastighedsgrænsen på landevejene fra de nuværende 80 til 90 kilometer i timen.
Så skarp er advarslen fra direktør i Rådet for Sikker Trafik, Mogens Kjærgaard Møller.
- Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hævede man hastighedsgrænsen fra 80 til 90 kilometer på landevejen, så vil det umiddelbart kunne aflæses i ulykkesstatistikken og de antal dræbte, der er på landevejene. Det er der ingen tvivl om. Kombinationen af landeveje og fart er bare den værste kombination for trafiksikkerheden, siger Mogens Kjærgaard Møller.
- Højere hastighed, flere ulykker
Han henviser til, at landevejene allerede i dag er der i trafikken, hvor der bliver slået flest mennesker ihjel.
- Faktisk er det sådan, at to ud af tre mennesker, der bliver slået ihjel på vejene, det sker netop på landevejene. Og farten er den betydeligste årsag til de her drab. Så der er ikke nogen tvivl om, at øgede du hastigheden, så fik du også som en konsekvens af det, flere dræbte, siger Mogens Kjærgaard Møller, der er overbevist om, at bilisternes gennemsnitsfart vil øges, hvis fartgrænsen forhøjes.
- Og hvis du øger den gennemsnitlige hastighed, så får du også flere ulykker. Det er der er statistisk belæg for, fastslår han.
Men er der ikke kommet mere trafiksikre biler, som gør, at det er forsvarligt at hæve fartgrænsen på landevejene?
- Der er ingen tvivl om, at mere sikre biler har været medvirkende til, at antallet af trafikdrab er faldet. Men de gode resultater skal jo ikke ødelægges ved at hæve hastigheden, for så er der jo intet vundet, siger Mogens Kjærgaard Møller.
Han fastslår, at ambitionen om at nå ned på 120 trafikdræbte om året i 2020 "med sikkerhed" ikke vil kunne nås, hvis hastighedsgrænsen på landevejene sættes op til 90 km/t. Sidst år blev 183 dræbt i trafikken.
Trafikforsker: Øget fart vil give flere uheld
Harry Lahrmann, der er lektor ved trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, bakker Sikker Trafik-direktøren op.
- Hvis gennemsnitshastigheden stiger på vejene, så bliver stiger antallet af ulykker og dræbte, og hvis gennemsnitshastigheden falder, så falder antallet af ulykker og dræbte. Det er helt sikkert, siger han.
Der er dog et men: Gennemsnitshastigheden kan nemlig dække over, at alle biler kører med samme hastighed eller at nogen kører meget hurtigt og nogen meget langsomt. Og det har en stor betydning for trafiksikkerheden, påpeger han.
- Hvis bilerne kører med samme hastighed, så er det faktisk sikrere, end hvis de kører med stor spredning i hastigheden, for så kommer der færre overhalinger. Og det betyder faktisk, at man kan sætte hastigheden op, hvis man samtidig kan få spredningen ned, uden at man får flere ulykker, siger Harry Lahrmann og fortsætter:
- Men det betyder også, at hvis man kan få spredningen ned ved en lavere hastighed, så kan man få endnu færre ulykker.
Det, der vil give færrest ulykker, er, både at have en lavere hastighed og få folk til at køre mere ensartet, fastslår han.
- Når det er landevejene, vi taler om, så er det meget bedre at bibeholde hastigheden på 80, få folk til at overholde hastighedsgrænsen og få dem til at køre med rimelig ens hastighed. Det ville give den bedste sikkerhed, siger han.
Harry Lahrmann mener blandt andet, at det kan gøres ved øget fartkontrol.
R og V afviser kritik
Hverken de Radikale eller Venstre vil høre tale om, at deres forslag vil føre til flere trafikdræbte. Tværtimod argumenterer de Radikale for, at højere fartgrænse vil betyde færre trafikdræbte.
- Selvom det virker ulogisk, så viser de forsøg, vi har lavet at det faktisk øger trafiksikkerheden at sætte fartgrænsen op til 90, lige som det har øget trafiksikkerheden, at sætte fartgrænsen op til 130 på motorvejene, siger de Radikales transportordfører Andreas Steenberg.
Siden 2011 har der kørt et forsøg på udvalgte landeveje rundt om i landet, hvor bilister i dag må køre 90 kilometer. Og på de veje har den højere fartgrænse ikke fået folk til at køre stærkere, konkluderer Vejdirektoratet.
Venstres retsordfører Karsten Lauritzen stemmer i.
- Jeg tror ikke, at det vil koste menneskeliv. Os der kører på landeveje ved jo, at folk allerede i dag kører lidt stærkere end de tilladte 80 kilometer på de strækninger, hvor det kan lade sig gøre, siger Karsten Lauritzen.
Mens Rådet for Sikker Trafik advarer om en generel forhøjelse af fartgrænsen på landevejen, kan der godt være udvalgte landeveje, hvor det giver god mening at øge hastighedsgrænsen fra 80 til 90 kilometer i timen, mener Mogens Kjærgaard Møller.
- Men her er altså tale om meget sikre, lange, lige vejstrækninger, siger han.
Om forsøget med 90 kilometer i timen så også har ført til færre trafikdræbte og færre ulykker, vides ikke. Først senere i år vil Vejdirektoratet komme med en endelig rapport om det.