Fartgrænsen på de danske landeveje skal sættes op til 90 kilometer i timen.
Sådan lyder det nu fra både regeringspartiet Det Radikale Venstre og oppositionspartiet Venstre.
Og de henter opbakning fra de øvrige blå partier, som dermed sikrer, at der nu er bredt flertal for at hæve den generelle hastighed på landevejene med 10 kilometer fra de nuværende 80 kilometer i timen til 90.
- Jeg synes, man skal sætte hastigheden på landevejene op til 90 kilometer i timen, siger de Radikales transportordfører, Andreas Steenberg, til DR Nyheder.
Øger trafiksikkerheden
Den radikale ordfører begrunder ønsket om en højere fartgrænse på landevejene med to ting:
Dels vil bilisterne komme hurtigere frem, og det vil øge mobiliteten på arbejdsmarkedet. Og samtidig vil det betyde færre ulykker på vejene.
- Radikale Venstre ønsker, at tre millioner mennesker er i arbejde, og en af metoderne er jo, at man nemt komme til og fra arbejde. Hvis man kan køre 90 kilometer i timen på en landevejene, så er det klart, så kan man komme hurtigere på arbejde, og så vil der være flere, der vil søge arbejde længere væk fra, hvor de bor, og det har vi sådan set brug for, siger Andreas Steenberg og tilføjer om trafiksikkerheden:
- Samtidig viser de forsøg, man har lavet med 90 kilometer i timen på landeveje, at det øger trafiksikkerheden at sætte fartgrænsen op til 90, fordi bilisterne begynder at køre med den samme hastighed, og det er dét, der mindsker antallet af ulykker, siger Andreas Steenberg og henviser til de igangværende forsøg på udvalgte landevejstrækninger i Jylland.
Højere fart er lig med færre fartbøller
Siden 2011 har man på cirka 100 kilometer landevej sat grænsen op til 90 kilometer.
Og ifølge Vejdirektoratet viser forsøget, at den højere fartgrænse på 90 km medfører færre bilister, der kører over 100 kilometer i timen. Samtidig har den øgede fartgrænse fået de langsomme bilister til at køre lidt hurtigere.
- Det er sådan set lidt underligt, men sådan har det vist sig ude i virkelighedens verden, og derfor synes jeg godt, at vi kan sætte fartgrænsen op til 90, siger Andreas Steenberg.
Vejdirektoratet kan endnu ikke sige, om den højere fartgrænse har ført til færre trafikulykker på testvejene.
V: Vi bliver ikke et trafikmæssigt uland
Et identisk forslag om at hæve den generelle hastighed på landevejen fra 80 til 90 kilometer i timen, kommer fra Venstre.
- Det er muligt at hæve fartgrænsen, uden at Danmark bliver et trafiksikkerhedsmæssigt uland. I både Sverige og Tyskland har man væsentlig højere fartgrænser på landeveje end i Danmark, og derfor skal vi også med på den vogn i Danmark, så folk kan komme hurtigere frem, når de kører i deres bil, siger Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.
Forslaget indgår i Venstres endnu ikke offentliggjorde landdistrikts-udspil.
- Det er ude på landet, at man typisk har langt til arbejde. Der er mange landeveje, hvor man bare må sige, at realiteten er, at folk kører 90 og ikke 80, fordi det indbyder forholdene til. Og med alt det fartkontrol, vi har fået, så kunne det måske være en god ide at indrette fartgrænserne efter den sunde fornuft, siger Karsten Lauritzen.
Går til valg på det
Hvis ikke forslaget bliver gennemført inden næste valg, vil det blive til virkelighed, hvis blå blok vinder regeringsmagten, fastslår Venstre.
- Det skal være lettere at være bilist, og det går vi selvfølgelig til valg på, siger Karsten Lauritzen.
Både Radikale og Venstre understreger dog, at selv om de nu ønsker den generelle hastighedsgrænse på landevejene sat op til 90 kilometer i timen, kan der være særligt farlige landeveje, hvor man fortsat skal have en lavere fartgrænse, for eksempel på 80 kilometer i timen.