Tallet 454.215 bliver svært at undgå i hele næste uge. Det kommer nemlig til at stå med stor skrift i papiraviser og som reklamer på nettet, på busser og togstationer og andre steder rundt i hele landet.
Det er det centrale tal i en kampagne, som oppositionspartiet Venstre står bag, og det henviser til det beløb, som en familie med tre børn får per år - inklusive boligsikring, tilskud til dagtilbud og 'børn og unge-ydelser'. Og det er for højt, lyder det fra Venstres politiske ordfører Inger Støjberg.
- Jeg må ærligt talt sige, at jeg synes, det er mange penge, hvis man som kontanthjælpsmodtager får 454.215 kroner for ikke at arbejde, siger Inger Støjberg.
Det handler om principper
Beløbet stammer fra et svar fra regeringen til Venstres Karsten Lauritzen, der har spurgt om, hvor meget en nyankommet flygtningefamilie bestående af to voksne og tre børn på 1 år, 5 år og 10 år modtager, når ingen af forældrene er i arbejde. Beløbet er forudsat, at familien har opholdstilladelse og er over 30 år.
Venstre mener, at tallet er bevis på et skævvredet samfund.
- Jeg synes, vi har fået skabt et skævt samfund, hvis det ikke altid kan betale sig at arbejde. Og det kan det jo ikke, hvis man som kontanthjælpsægtepar med tre børn får 454.215 kroner om året samlet set fra det offentlige. Så har vi fået skabt et samfund, hvor det ikke altid kan betale sig at arbejde, og det bliver vi nødt til at få lavet om på, siger Inger Støjberg.
Socialdemokraterne: Misvisende
Socialdemokraterne er enige i, at det skal kunne betale sig at arbejde og mener faktisk, at det bedre kan betale sig i dag end under Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister. Samtidig siger partiets finansordfører, Jesper Petersen, at Venstres brug af tallet 454.215 er misvisende:
Det er nemlig kun så højt, fordi det indeholder alle de tilskud og rabatter, som også forældre i lavtlønnet arbejde modtager.
- Det er da et rigtigt stort beløb, men størstedelen af det er jo altså ting, man får, fordi man har børn, og fordi vi i Danmark vil have det sådan, at også selv om man bliver arbejdsløs, så skal børn ikke vokse op i fattigdom, og man skal kunne forsørge sin familie, siger Jesper Petersen.
- Det, der er meget vigtigt at understrege, er, at også for den familie (som ligger til grund for Venstres udregning, red.) er der en gevinst på mere end 1000 kroner om måneden, hvis begge kommer i arbejde. Også i de helt lavtlønnede job, siger Jesper Petersen.
Venstre vil ikke sætte beløb på
Inger Støjberg holder dog fast i, at den nuværende regering har skabt et skævt samfund, når et par kan få så højt et beløb.
Har I nogen idé om, hvor mange par det her drejer sig om?
- Man kan sige, at bare det, at der er ét par, der får så mange penge, så er det for meget. Fordi det jo handler om princippet i, at det altid skal kunne betale sig at arbejde og bidrage til samfundet.
Det er jo et beløb, der skal dække en forsørgelse af i alt fem mennesker. Er det ikke meget fair, at tre børn får mulighed for at gå til sport eller kan være med på niveau som alle andre?
- Man kunne også vende det om og sige: er det fair, at vi har skabt et arbejdsmarked, hvor det ikke altid kan betale sig at arbejde? Det synes jeg ikke. Jeg synes, det er forkert, og jeg synes, det er skævt, at regeringen netop med de ændringer, de har gennemført - for eksempel ved at fjerne kontanthjælpsloftet - har skabt et system, hvor det bedre kan betale sig at være hjemme end at være på arbejdsmarkedet.
Så hvad ville være et fair beløb?
- Vi er ved at udarbejde et forslag til et nyt og moderne kontanthjælpsloft. Det er vi ikke færdige med endnu, men princippet i det er, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, og at man jo dermed også bliver medlem af det fællesskabet, som arbejdsmarkedet er.
Men har i en fornemmelse af, hvor meget længere, I synes, beløbet skal ned?
- Jeg vil ikke sætte beløb på i dag, fordi for mig handler det her også om principper. Det handler om at bygge et samfund op, hvor det kan betale sig at bidrage på arbejdsmarkedet.
Det vil måske også være nogen, der synes, det er lige hårdt nok, at I med en kampagne på busser og andre steder går efter nogen, som måske sidder på samfundets yderste?
- Jamen, dels kan man sige, at det er fakta. Men den anden side er jo, at det her er med til at holde nogen uden for arbejdsmarkedet, fordi det simpelthen bedre kan betale sig for nogen mennesker ikke at bidrage på arbejdsmarkedet, end det kan at bidrage. Og det, synes jeg, vi skal lave om på, siger Inger Støjberg.