Næsten syv ud af ti danskere mener, at der skal indføres karakterkrav i dansk og matematik for at blive optaget i gymnasiet.
Det viser en måling foretaget af Epinion for DR.
Undersøgelsen viser, at 68 procent er enige eller helt enige i, at det er en god ide at indføre karakterkrav for at blive optaget på gymnasiet. Blandt dem som mener, at karakterkravet er en god ide, svarer 74 procent, at kravet bør være 4 eller 7 på 7-trinsskalaen.
Siden december har Folketingets partier forhandlet om en ny gymnasiereform. Venstre ønsker, at folkeskoleelever skal kunne præstere et karakterkrav på mindst 4 i både dansk og matematik.
Derfor vækker undersøgelsens resultater også glæde hos det største parti i oppositionen.
- Undersøgelsen siger mig, at den politik, Venstre har lanceret, nemlig at der skal være et adgangskrav på mindst fire i dansk og matematik, er den helt rette vej at gå, siger Venstres uddannelsesordfører, Esben Lunde Larsen.
Socialdemokraterne frygter at udelukke en stor gruppe unge
Regeringen har i sit udspil til en ny gymnasiereform ønsket et krav på minimum 02 i dansk og matematik, og ungdomsuddannelsesordfører for Socialdemokraterne, Ane Halsboe Jørgensen, frygter, at et for højt karakterkrav kan afvise for mange unge mennesker.
- Vi vil gøre de unge så dygtige, som vi overhovedet kan, men vi vil ikke stille unødigt store barrierer op for en uddannelse. Det mener jeg, at et meget højt adgangskrav vil være, siger Ane Halsboe Jørgensen.
Hun mener, at et karakterkrav på op imod 7 kan have store konsekvenser.
- Det vil betyde, at en kæmpestor gruppe af unge ikke længere vil kunne komme ind. Unge som vel at mærke i dag får deres studenterhue, som læser videre og bliver en kæmpe gevinst for vores samfund.
Krav om minimum fire er ikke ultimativt
Esben Lunde Larsen vil ikke kalde kravet om minimum fire i dansk og matematik ultimativt, men Venstre vil stå "stejlt" på ønsket.
- Vi har signaleret meget klart til regeringen, at vi forestiller os, at vi dårligt kan lande en aftale, hvis ikke der kommer et minimumskrav på fire, siger Venstres gymnasieordfører.
For Venstre er fire et passende krav.
- Alle analyser viser, at der er alt for få af dem med under fire i dansk og matematik, som reelt læser videre. Og vores mål med en gymnasiereform er, at gymnasiet er studieforberedende, så flere læser videre, siger Esben Lunde Larsen.
Dansk Folkeparti vil have karakterkrav på tværs af fag
I Dansk Folkeparti ønsker man at indføre et karakterkrav, der ikke kun tager fagene dansk og matematik i betragtning.
Dansk Folkeparti ønsker et "generelt karakterkrav" på 6 i snit i alle fag, hvis man vil i gymnasiet.
- Det er alt for snævert kun at kigge på dansk og matematik. Man kan godt forestille sig en meget begavet elev, der er god til dansk, men dårlig til matematik. De mennesker vil vi jo gerne have, for det er jo netop på gymnasiet, at de skal have mulighed for at specialisere sig, så dem, der er rigtig stærke matematikere, bliver dygtige til det, og dem, der er dygtige til humanistiske fag, kan blive dygtige til det, siger gymnasieordfører Marie Krarup.
- Det skal jo ikke være sådan, at gymnasiet kun har dem, der er dygtige til både matematik og dansk. Det synes jeg er forkert, siger hun.
DR retter:
Af den oprindelige artikel fremgik det, at 74 procent af danskerne ifølge undersøgelsen fra Epinion ønskede et karakterkrav på 4 eller 7 for at bliver optaget i gymnasiet.
Det er ikke korrekt. Der er tale om 74 procent af de danskere, der i forvejen ønsker et karakterkrav (68 procent af de adspurgte). DR beklager fejlen.