Folketingspolitikere fra begge fløje kræver nu svar på, hvorfor der ikke sker noget med arbejdet i Irak-kommissionen.
For det er efterhånden fire måneder siden, at de tre medlemmer af Irak- og Afghanistan-kommissionen fortalte Justitsministeriet, at samarbejdet er så dårligt, at de stort set ikke kommer nogen vegne med belysningen af, hvorfor Danmark gik i krig.
Og de kommer fortsat ingen vegne.
- Det her sylteri må ikke fortsætte. Jeg er meget meget forundret over, at der kan være en klokkeklar folketingsbeslutning om at undersøge krigene i Irak og Afghanistan, og at der så er totalt stilstand i arbejdet, siger Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.
For Justitisministeriet har på trods af et krisemøde 6. oktober mellem daværende departementschef Anne-Kristine Axelsson og kommissionens tre mandlige medlemmer endnu ikke reageret.
Og ifølge DR Nyheders oplysninger kan Justitisministeriets manglende handling ikke forklares med, at kommissionens tre medlemmer sammen har genfundet melodien.
Kommissionsmedlemmerne understregede på mødet i oktober, at de ville have ministeriet til at gribe ind ved enten at udskifte kommissionens medlemmer eller på en anden måde at løse de interne problemer, der umuliggør gennemgangen af Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan, oplyser kilder.
Politikere kræver svar og handling
Kommissionen har indtil videre kostet staten 7,4 millioner kroner, og når først vidneafhøringerne begynder i efteråret, kommer det beløb til at vokse. Alle vidner skal have en bisidder med, og ved tidligere kommissioner har det har været fremme, at en bisidder koster omkring 15.000 kroner om dagen.
At Justitsministeriet endnu ikke har grebet ind er dybt kritisabelt, lyder det fra begge fløje i Folketinget.
- Det er en farce, og nu må det stoppes. Indtil videre har kommissionen siddet i to år uden at komme nogen vegne, og vi kommer vel til at bruge omkring 100 millioner kroner, siger Venstres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen.
Han siger, at kommssionens liv hænger i en tynd tråd, hvis de borgerlige vinder næste valg, men han holder dog en lille dør på klem for kommissionens overlevelse, men betingelsen er, at kommissionen i så fald også skal beskæftige sig med det danske engagement på Balkan i halvfemserne, hvor Socialdemokraterne og de Radikale havde regeringsmagten.
Også SF synes, at det sjove er gået fløjten:
- Jeg er uforstående. Det var Mette Frederiksen, som skulle sørge for, at vi fik styr på kommissionen. Det er dybt utilfredsstillende, og nu må Mette Frederiksen forklare sig, siger Holger K. Nielsen.
Største og vigtigste kommission
Irak- og Afghanistan-kommissionen blev nedsat i november 2012 med det formål at finkæmme dokumenter fra Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Denne gennemgang skulle sikre, at eventuelle krigsforbrydelser begået af danske soldater kom frem i lyset, og at lovovertrædere kom for en dommer.
Leder af kommissionen er Michael B. Elmer, tidligere vicepræsident ved Sø- og Handelsretten, og det er ifølge kilder hans måde at lede kommissionen på, der irriterer de to øvrige medlemmer, advokat Jeppe Skadhauge og professor, dr. jur. Jørgen Albæk Jensen.
Sammen har de to sidstnævnte skrevet en redegørelse til ministeriet. Det samme har Michael B. Elmer.
På Christiansborg er kommissionen blevet kaldt for den vigtigste af sin slags, og derfor var det ganske opsigtsvækkende, da DR Nyheder i november kunne fortælle, at de første to år af kommissionens levetid stort set er blevet spildt.
Årsagen var, at kommissionen først efter to års ventetid i november 2014 fik sikkerhedsgodkendt sine lokaler og it-systemer af Politiets Efterretningstjeneste, PET.
Indtil da havde kommissionen ikke kunnet modtage de klassificerede dokumenter, der er afgørende for at kunne vurdere grundlaget for den danske deltagelse i krigen i Irak.
Formanden for Irak & Afghanistan-Kommissionen, Michael B. Elmer, har tidligere anslået, at den samlede mængde dokumenter nærmer sig en million, og derfor er forsinkelserne meget alvorlige.
Elmer fortalte, at han ikke kunne udelukke at kommissionsarbejdet bliver forsinket udover de fem år, der oprindeligt er afsat.
Justitsministeren er utålmodig
Justitsminister Mette Frederiksen (S) udtrykte også sin frustration over den manglende PET-godkendelse, men overraskende nok fortalte hun, at det ikke var fair kun at give PET skylden. Det dårlige samarbejde var hovedårsagen.
- Jeg er bekendt med, at der er problemer med samarbejdet internt i kommissionen, og at disse problemer tilsyneladende har haft betydning for fremdriften i arbejdet, skrev hun 6. november i en mail til DR Nyheder og tilføjede senere, at samarbejdsproblemerne var hovedforklaringen.
I dag er tonen den samme fra justitsministeren, der stadig undrer sig over den langsommelige proces.
- Lad mig starte med at sige, at jeg deler utålmodigheden. Jeg er bekendt med, at der er problemer med samarbejdet internt i kommissionen. Justitsministeriet er i færd med at afklare, hvilke skridt Justitsministeriet kan tage for at sikre den nødvendige fremdrift i kommissionen, der jo skal løse en væsentlig opgave, skriver ministeren i en mail til DR Nyheder.
DR Nyheder har forgæves forsøgt at få en kommentar fra formanden for Irak-kommissionen, Michael Elmer, om de interne samarbejdsvanskeligheder.