Skal man have 4 eller en højere karakter i dansk og matematik for at komme på gymnasiet efter grundskolen?
Nej tak, lyder svaret fra flere sider i uddannelsesdebatten, efter at Venstre i forlængelse af en undersøgelse fra Dansk Erhverv har gjort et karakterkrav på netop 4 til et "nærmest ultimativt krav" i de kommende forhandlinger om en gymnasiereform.
Det er den forkerte vej at gå, lyder det eksempelvis fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
- Det er en helt forkert præmis at sætte op, siger gymnasieelevernes formand, Mathilde Vinther, der heller ikke støtter regeringens forslag om et karakterkrav på 2.
- Vi ved, at karakterkrav - særligt hvis de er på 4 eller 7 - har vidtrækkende konsekvenser i forhold til den sociale mobilitet, som uddannelser kan skabe i dag, og i forhold til de mønsterbrydere, vi ser, som ikke slår helt igennem i folkeskolen, men som gør det i gymnasiet, fordi de får muligheden for det, siger hun.
Brug socialt taxameter til at hæve niveauet
Mathilde Vinther foreslår i stedet, at politikerne investerer i de grundskoler, som har sværest ved at gøre eleverne klar til en gymnasial uddannelse.
Pengene kan man tage fra de 200 millioner kroner, som på den seneste finanslov blev afsat til et socialt taxameter, lyder det.
- På den måde er man med til at gøre folk dygtigere i stedet for bare at frasortere. For det er klart, at man nemt kan kalde en skole bedre, hvis bare man sorterer de dårlige elever fra, siger Mathilde Vinther.
Gymnasier: For snævert at se på et tal
Heller ikke hos Danske Gymnasier, der tidligere var kendt under navnet Rektorforeningen, ser man positivt på forslagene om at indføre karakterkrav til gymnasiet.
Det er ikke nok bare at kigge på et tal, mener formand Anne Birgitte Rasmussen.
- Det er for snævert at kigge på en karakter. Der er unge mennesker, som har 4 og klarer sig godt, men der er også unge mennesker, som har 4, men som ikke klarer sig godt, fordi de ikke er klar til at gå i gymnasiet eller har interesse for det, siger Anne Birgitte Rasmussen.
Hun peger på, at der allerede i dag er adgangskrav til gymnasiet i form af blandt andet en faglig vurdering af hver enkelt elev i grundskolen. Derfor er der behov for et fortsat fokus på den enkelte elev og en solid vejledning, lyder det.
Skoleelever til have karakterkrav på 2
Blandt eleverne i de danske grundskoler er man dog ikke modstander af karakterkrav til gymnasiet som sådan.
Men kravet bør være på 2 i dansk og matematik, så det flugter med kravene til erhvervsuddannelserne, mener Miranda Dagsson, der er formand for Danske Skoleelever.
- Jeg foreslår, at man sætter karakterkravet på 2 for at undgå, at der kommer en prestigeforskel på gymnasiet og erhvervsuddannelser, siger Miranda Dagsson.
Dermed lægger hun sig på linje med regeringen, som også vil have 2 som adgangskrav til gymnasiet.
- Når vi elever skal vælge, frygter jeg, at der går meget prestige i det, og så snart du har scoret et 4-tal, så skal du over på en gymnasial uddannelse. Det er ikke det, det skal handle om. Det skal også handle om kompetencer og interesser, siger Miranda Dagsson.
Gymnasieforhandlingerne begynder for alvor tirsdag klokken 15.