Det kan svække de allerdygtigste elever i gymnasiet, hvis der i klassen er en stor gruppe af fagligt svage elever.
Sådan lyder konklusionen fra Dansk Erhverv, der nu smider en ny undersøgelse ind i de politiske diskussioner om fremtidens gymnasium.
Ifølge undersøgelsen, som organisationen selv har lavet, kan det skære toppen af karaktergennemsnittet hos de dygtigste gymnasieelever, hvis en stor andel af klassekammeraterne forlader folkeskolen med mindre end 4 i dansk og matematik.
Koster på toppen
- Hvis du har et gennemsnit på 10-12-stykker, så er der risiko for, at du ryger et halvt karakterpoint ned, i forhold til hvad du ellers ville kunne få på et andet gymnasium, hvis der er mange svage elever i din klasse, siger forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen.
Hun kalder konklusionen problematisk.
- Det kan have den betydning, at de dygtigste ikke kan komme ind på deres drømmestudie, fordi de måske ligger et halvt karakterpoint under de andre, og det er jo ikke hensigtsmæssigt, siger Mette Fjord Sørensen, der opfordrer politikerne til at indføre et adgangskrav til gymnasiet på 4 i dansk og matematik.
Eksperter nedtoner effekt
Konsekvenserne af undersøgelsen bliver dog nedtonet af professor fra Institut for Dannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Peter Allerup.
Han erkender, at fokusset på de svage elever kan tage noget af opmærksomheden fra de allerdygtigste, men mener ikke, at konsekvenserne er store.
- De dygtige elever bliver måske ikke nurset på samme måde, som hvis de havde været alene, men et halvt karakterpoint har ikke den store effekt, siger han.
Lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet Steen Beck er enig.
- Det er nok rigtigt, at læreren kommer til at tage sig mindre af de dygtige elever, hvis der er en markant gruppe af elever, der kræver opmærksomheden, og det gør da noget ved det faglige niveau, siger Steen Beck.
Forskellige muligheder
Han peger samtidig på, at man på anden vis end ved et adgangskrav kan sikre opmærksomhed til de dygtigste, for eksempel ved en to-lærer-ordning.
Ifølge Steen Beck handler diskussionen om adgangskrav til gymnasiet om, hvilket gymnasium man vil have.
- Skal man lave en uddannelse, der frasorterer bunden? Det er det, som karakteren 4 vil gøre, og så skal man overveje, hvor de så skal gå. Eller vil man have en uddannelse, der kan løfte det generelle uddannelsesniveau i befolkningen og være med til at gøre noget ved den negative sociale arv? Så skal man passe på med sådan et krav, siger han.
Undersøgelsen fra Dansk Erhverv baserer sig på karaktererne fra eksamensbeviset for 71.000 studenter, der blev færdige i årene 2011 til 2013.
Folketingets partier tager for alvor hul på gymnasieforhandlingerne tirsdag klokken 15.