Der skal flere politiske rådgivere ind i ministerierne, lyder ét forslag. Et andet - fra SF's Holger K. Nielsen - taler for, at Danmark indfører såkaldte juniorministre efter blandt andet svensk forbillede.
Begge forslag bunder i et ønske om et opgør med det politiske system i Danmark efter en lang række skandalesager i centrale ministerier. Problemet er ifølge en række folketingsmedlemmer, at på papiret partineutrale embedsmænd har handlet for politisk.
Et eksempel er den såkaldte nødløgn-sag, der både kostede en departementschef i Justitsministeriet og minister Morten Bødskov (S) jobbet.
- Det er jo sådan set et spørgsmål om demokrati. Vælgerne har krav på, at den nye regering, de peger på, til hver en tid har de nødvendige muskler til at iværksætte og nytænke, men frem for alt at gennemføre deres politiske ønsker, siger Venstres folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt.
Opbakning fra V-ledelsen
Han var initiativtager til en konference om politiske embedsmænd, der blev holdt på Christiansborg i december.
Ideen er ikke ny, og udvalg har tidligere set på, om den gamle og kendte organisation af centraladministrationen trænger til et eftersyn. Det ændrer dog ikke på behovet for forandringer, lyder det fra Jakob Engel-Schmidt.
- Graden af behov for politisk engagement i ministerierne stiger i takt med, at sagerne bliver mere og mere komplicerede, siger han.
Kravet om flere politiske embedsmænd er ikke officiel Venstre-politik. Men Jacob Engel-Schmidt, der selv har siddet i Folketinget i godt et år, bakkes op af Hans Christian-Schmidt, der er en del af Venstres ledelse og har ti års ministererfaring bag sig.
- Jeg synes, det er en god ide at gøre som i de fleste andre europæiske lande, hvor man sørger for, at når en minister bliver minister, så kan man også tage nogle folk med ind, siger han.
Ekspert: Trænger til eftersyn
Og er man i tvivl om, hvorvidt det politiske apparat trænger til et eftersyn, kan man blot se på perlerækken af skandalesager i centraladministrationen, lyder det fra Birgitte Poulsen, der er lektor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet.
- Det er i hvert fald nogle sager, der sætter fokus på systemet og dermed relationen mellem minister og embedsmænd. Inden for de sidste to år har der været markant flere sager, siger hun.
Uanset hvad er der i hvert fald plads til forbedring, lyder det fra en række folketingsmedlemmer.
Danmark er ganske vist kendt for et meget kompetent embedsapparat, men ifølge Jacob Engel-Schmidt er der behov for embedsmænd, der kan engagere sig mere politisk.
- Det kan være til at bringe nye politiske forslag på banen, der ikke er født i en embedsmands kontekst, siger han.
Holger K.: Indsæt juniorministre
Også i den anden side af folketingssalen mener man, der er fornuft i at se på ministeriernes indretning. SF's tidligere skatteminister og mangeårige folketingsmedlem Holger K. Nielsen ser et stort behov for de politiske embedsmænd.
- De er nødvendige efter min mening, og man kan også godt have flere af dem ansat. I dag har en minister maksimalt to ansat, siger Holger K. Nielsen, som dog ikke vil have deciderede kabinetter.
Presset på ministrene er vokset de seneste år, minder Holger K. Nielsen om. Derfor mener han, at man efter udenlandsk forbillede bør overveje at indføre såkaldte junior- eller viceministre.
- Når jeg tror, det kan blive relevant at diskutere, skyldes det, at mediepresset på den enkelte minister er blevet langt større de senere år, siger Holger K. Nielsen.
Den holdning finder man også på den yderste venstrefløj. For meget tyder ifølge Per Clausen fra Enhedslisten på, at der er brug for at styrke det rendyrkede politiske element i ministerierne.
Spørger man imidlertid Dansk Folkeparti vil flere politiske embedsmænd blot skabe flere problemer. Svaret er ifølge partiets retsordfører Peter Skaarup stærke og ikke mindst erfarne ministre.