Polemikken om regeringens asylstramninger begyndte for alvor, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) holdt sin tale ved Folketingets åbning i begyndelsen af oktober.
Her bebudede statsministeren, at asylansøgere, som skal have adgang til midlertidig asyl, ikke får lov at hente deres ægtefælle eller børn til Danmark ved familiesammenføring i det første år, de har fået ophold.
Det blev dengang udlagt som om, at Helle Thorning-Schmidt trumfede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), der tilbage i september holdt pressemøde, hvor hun præsenterede et regeringsudspil, som giver asylansøgere, der ikke er personligt forfulgte, midlertidigt ophold.
Årsagen til stramningen var, at antallet af asylansøgere i Danmark på kort tid var steget voldsomt og befandt sig på et historisk højt niveau.
- Krigen varer mere end et år
Af Hækkerups pressemøde fremgik det dog ikke, om regeringen ville give familiesammenføring til asylansøgere med midlertidigt ophold. Justitsministeren skrev dog i en mail til Ritzau senere, at "de flygtninge, disse stramninger rammer, skal have ret til at blive ført sammen med deres familie".
Men det slog statsministeren altså fast i sin åbningstale, at de ikke skulle.
- En flygtning, der er i Danmark under midlertidig beskyttelse, skal ikke have krav på at få familien hertil det første år, efter at han eller hun har fået opholdstilladelse. Hvis konflikten i hjemlandet trækker ud, så kan opholdet blive forlænget, sagde Thorning.
Mange iagttagere af borgerkrigen i Syrien var dog enige om, at krigen uden tvivl også ville være der om et år.
- Det med et år giver et indtryk af, at situationen ser anderledes ud, så der behøver man ikke lave familiesammenføringer.
- Men det er bundnaivt, for der er ingen, der tror på, at konflikten er væk om et år, og man så ikke har behov for familiesammenføringer, sagde Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm.
Uro hos de radikale
Eksperter og organisationer fastslog desuden kort efter stramningen på familiesammenføringer, at regeringen kunne være ved at handle i strid med de internationale konventioner.
Den kunne regeringspartneren De Radikale dog ikke have siddende på sig, og udlændingeordfører Marlene Borst Hansen afviste udlægningen:
- Vi har rådført os med de fremmeste jurister (i Justitsministeriet, red.) for at høre, om der er problemer, for det er afgørende for De Radikale, at vi lever op til alle konventioner. Og det har vi fået at vide, at vi gør, sagde hun.
Samtidig understregede Marlene Borst Hansen, at "det har været en vanvittigt svær beslutning at træffe".
Men uroen var allerede begyndt at ulme i det radikale bagland.
Der er slet ikke tale om radikal politik med strammere asylregler, lød det fra formand for Radikal Ungdom og medlem af partiets hovedbestyrelse, Christopher Røhl Andersen.
Den mangeårige gruppeformand på Christiansborg op gennem 1990'erne Jørgen Estrup mente decideret, at "kæden er hoppet af for regeringen".
Østergaard med bemærkelsesværdig melding
Tirsdag den 16. december om aftenen kom der så en ny melding fra den radikale leder, Morten Østergaard, der mener, at de tusindvis af syriske flygtninge, der er kommet til Danmark i de seneste måneder, ikke er her på et kort visit - de kommer til at være her en årrække.
En rundrejse i blandt andet flygtningelejren Zaatari-lejren i Jordan har overbevist ham om, at der vil gå meget lang tid, før de syriske flygtninge kan vende tilbage til hjemlandet.
- Der er jo ikke nogen, der tror på, at de syriske flygtninge, der kommer til Danmark, kan vende hjem indenfor en kort periode. Det er år, man kigger på, siger Morten Østergaard.
På bundlinjen står dog fortsat, at asylansøgere, der ikke er personligt forfulgte, forhindres i at få familiesammenføring det første år - også selv om de muligvis skal opholde sig i Danmark i mange år fremover.