SF og Enhedslisten opfordrer regeringen til at droppe sit lovforslag om kun at give et års midlertidig asyl til en del af de flygtninge, der kommer til Danmark.
For efter de radikales leder Morten Østergaard i går erkendte, at de mange flygtninge, der kommer fra Syrien vil være nødsaget til at blive i Danmark i flere år giver loven slet ingen mening. Den chikanere kun hårdt prøvede flygtninge
- Det betyder jo, at de flygtninge, der kommer fra krigen i Syrien, der er her midlertidigt, de kan ikke få lov til at være sammen med deres børn. Det er meget stramt, at man ikke kan få lov at være sammen emd sine børn, og det kan SF ikke støtte, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.
Østergaard erkender syrere bliver i Danmark i flere år
Især når en af forslaget bagmænd - De Radikales leder Morten Østergaard - selv siger, at flere af de flygtninge, der kun får et års midlertidig asyl, kommer til at opholde sig i Danmark i flere år.
Morten Østergaard har netop besøgt en flygtningelejr for syrere i Jordan og her erkendte han, at syrere ikke kan vende tilbage til deres land foreløbigt. Men samtdig vil flere syrere, der kommer til Danmark, kun få et års midlertidig asyl uden mulighed for familiesamføring som følge af regeringens lovstramininger - og det mener Enhedslistens Joahnne Schmidt Nielsen er ren chikane.
- Så giver forslaget ingen mening, så er det eneste formål det har jo at udskude flygtningenes ret til at få deres ægtefælle, til at få deres børn i sikkerhed med et år, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Enhedslisten: Drop forslag
Derfor vil de to partier ikke stemmer for regeringens stramninger, og Enhedslisten opfordrer regeringen til at droppe forslaget, især når de ikke engang selv tror på det mener Johanne Schmidt Nielsen.
- Denne erkendelse bør følges op af handling, nemlig at droppe lovforslaget, siger Johanne Schmindt-Nielsen.