Den kontroversielle og omstridte Eritrea-rapport er et "solidt fagligt produkt".
Sådan lyder det fra Udlændingestyrelsens direktør, Henrik Grunnet, selvom styrelsen i dag tirsdag har valgt at ændre kurs og åbne op for, at desertører fra Eritrea alligevel kan få automatisk asyl.
Rapporten konkluderede, at desertører ikke automatisk var berettiget til asyl, men efter at to hovedkilder har taget afstand fra rapporten, ser styrelsen altså nu anderledes på situationen.
- Rapporten er ikke ændret. Rapporten står, som den gør. Det er et fagligt solidt produkt. Det, der er ændret, er den asylretlige vurdering, som vi har foretaget meget nøje som oplæg til, at vi nu går i gang med sagsbehandlingen, siger Henrik Grunnet.
Tvivlen kommer ansøger til gode
Du må lige gøre det klart, hvad der er ændret?
- Det er udfra princippet, som gælder i asylretten, om, at enhver rimelig tvivl skal komme asylansøgere til gode. Der var det nødvendigt, at der lå et meget meget sikkert grundlag. Der et samlet billede, inklusive rapportens udmærkede oplysninger, men også det forhold at en kilde vedstår de oplysninger, han siger til os, men ikke vælger at medvirke alligevel. Og så er der andre oplysninger - også fra kilder uden for rapporten.
- Vi har så sagt, at der er sådan en tvivl, så vi må ud fra princippet om, at tvivlen skal komme asylansøgeren til gode, tage det oprindelige udgangspunkt igen og sige, at mange vil få asyl.
Så det I skriver i dag er, at flere vil få asyl, fordi der er en risiko ved, at de vender tilbage til Eritrea?
Ja, det var helt fast grundlaget for at give asyl, inden vi tog af sted. Vi har nu fået nuanceret grundlaget, og der er lagt byggesten på i forhold til muligt at komme derhen, hvor der er et sikker grundlag for at give afslag, hvis det er sådan, det udvikler sig. Men det er ikke der, vi er endnu, sådan som den samlede vurdering er på nuværende tidspunkt, siger Henrik Grunnet.
Tager kritik til efterretning
Og hvorfor er det, at I ændrer opfattelse?
- Det er en ren asylfaglig vurdering. Det er sådan, at vi virker som førsteinstans i asylsystemet, og vi skal træffe en rigtig afgørelse på et ordentligt grundlag. Vi har tilvejebragt det bedste og mest ordentlige grundlag, vi kunne. Så er vurderingen oven på det, at hvad fører det så til asylretligt? Det skal selvfølgelig afgøres i de enkelte sager.
- Det skal så understreges, at selvom vores udgangspunkt er, at man godt kan få asyl, så kan der være tilfælde, hvor man alligevel ikke kan få asyl, fordi vi må sige, at helt konkret er der en situation, hvor du godt kan vende tilbage (til Eritrea, red.) uden at risikere noget. Men så skal vi også kunne sige, at det er uden for enhver rimelig tvivl, og det kan vi ikke sige generelt.
Grunden til at I ikke kan sige det generelt, er det, at nogen har trukket deres udtalelser tilbage?
- Rapportens oplysninger har ikke ændret sig. Rapporten er blevet påvirket af, at en af kilderne efterfølgende siger, at han ikke vil medvirke. Det betyder selvfølgelig noget. Det må vi helt nøgternt og fagligt tage til efterretning. Og så er der også andre kilder til forståelsen af, hvad der er af risici forbundet med en tilbagevenden til Eritrea, som vi hele tiden skal iagttage, og som vi også ved, at Flygtningenævnet vil iagttagge.
Er der så flere fra Eritrea, der får asyl nu?
- Det er vanskelig at sige, om der er flere, der får asyl nu. Vi skal stadig vurdere, hvis ikke asylgrundlaget er gangbart, om andre grunde skal føre til asyl. Det betyder vel nok, at flere får asyl ja, men det kommer selvfølgelig an på, hvordan de enkelte sager står, og jeg har også sagt, at det er et udgangsdpunkt det her, men det kan godt være, at vi giver afslag efter en konkret vurdering, siger Henrik Grunnet.